GIS-medarbejder til enheden Tilladelse til Vejændring
Er du struktureret og detaljeorienteret, og har du blik for kvaliteten i geografiske data? Så er det måske dig, vi søger som ny GIS-medarbejder til myndighedsteamet i enheden Tilladelse til Vejændring.
I Københavns Kommune er et korrekt og opdateret kortgrundlag en vigtig forudsætning for, at kommunen kan planlægge, administrere, drifte og udvikle byens veje. Derfor søger vi en GIS-medarbejder, der kan være med til at sikre, at vejfladerne i Københavns Kommunes kort er korrekte og løbende opdaterede.
Du bliver en del af enheden Tilladelse til Vejændring, hvor vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for vejområdet. Din primære opgave bliver at vedligeholde og kvalitetssikre kommunens geografiske vejdata, så kortgrundlaget afspejler de faktiske forhold på byens veje.
Om jobbet
Som GIS-medarbejder får du en central rolle i arbejdet med at sikre kvaliteten af kommunens vejdata. Dine primære opgaver bliver blandt andet
- vedligeholdelse og opdatering af vejflader i Københavns Kommunes kortgrundlag
- opdatering af vejregisteret, som er det strukturerede register over veje og vejstrækninger
- kvalitetssikring af geografiske data og identificering af fejl og mangler
- behandling og vurdering af oplysninger, der kan have betydning for vejfladernes geografiske afgrænsning
- opdatering af GIS-data på baggrund af ændringer på offentlige og private fællesveje
- samarbejde med kolleger på tværs af kommunen om at sikre et korrekt og sammenhængende datagrundlag
- bidrage til udvikling og optimering af arbejdsgange omkring vedligeholdelse af kommunens geodata
Der vil desuden være mulighed for at indgå i andre GIS-relaterede opgaver inden for vejområdet afhængigt af dine kompetencer og enhedens behov.
Om dig
Vi søger dig, der har en relevant uddannelse inden for GIS, geografi, landmåling, geodata eller et tilsvarende område.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med GIS og arbejde med geografiske data, men vigtigst er, at du har en god forståelse for geodata og interesse for at sikre høj datakvalitet.
Vi lægger vægt på, at du
- har erfaring med GIS og geografiske data
- er grundig og har sans for detaljer
- har en struktureret tilgang til opgaver og kan holde styr på større mængder data
- har blik for datakvalitet og kan identificere uoverensstemmelser og fejl
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- er god til at samarbejde og kommunikere med kolleger med forskellige fagligheder
- har lyst til at forstå sammenhængen mellem geografiske data og den virkelighed, de beskriver
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra en kommune. Det vigtigste er, at du har de GIS-faglige kompetencer og motivationen til at arbejde med vedligeholdelse og kvalitetssikring af vejdata.
Om os
Enheden Tilladelse til Vejændring består af ca. 20 medarbejdere og har som primær rolle at myndighedsbehandle sager på vejlovsområdet.
Vi behandler blandt andet ansøgninger om ændringer på offentlige og private fællesveje og håndterer påbud om vedligeholdelse og istandsættelse på de private fællesveje. Samtidig har vi ansvaret for, at kommunens kortgrundlag er korrekt opdateret, så kommunens anlægs- og driftsenheder har det bedst mulige grundlag for at udføre deres opgaver.
Som GIS-medarbejder får du derfor en vigtig rolle i at sikre, at de geografiske data, som kommunen arbejder ud fra, er korrekte, aktuelle og anvendelige.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, og du vil få en bred kontaktflade i organisationen. Du bliver en del af et team, hvor GIS og geodata understøtter både myndighedsopgaver, drift og udvikling af byen.
Ansættelsesvilkår
Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv. Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge, og det vil være muligt med hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Forventet ansættelsesstart er den 1. januar 2027.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte GIS-medarbejder Søren Asp på 24 63 02 29 eller enhedschef Bjarne Jess Vennike på 24 65 35 04.
Søg via linket senest søndag den 1. november 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 46 og 47.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.
Dette jobopslag fra Københavns Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Københavns Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (64942212)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
