Kirkesanger til Vester Vedsted, Hviding og Mandø Kirker

Vester Vedsted-Hviding Sognes Menighedsråd

Importeret fra Jobnet

Er du glad for at synge og kunne du tænke dig at fleksibelt arbejde sammen med gode kol-legaer?

 

Så er det måske dig, vi leder efter.

 

En stilling som kirkesanger ved Vester Vedsted, Hviding og Mandø Kirker, Ribe Domprovsti, Ribe Stift er ledig til besættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.

 

Du bliver én af i alt tre kirkesangere og kommer til at indgå i et lille og velfungerende team.

 

Et fleksibelt arbejde

 

Stillingen er på gennemsnitligt 3 timer om ugen, og arbejdet består først og fremmest i at:

 

  • synge for på salmer og sange ved gudstjenester og kirkelige handlinger som dåb, vielser, begravelser/bisættelser

  • læse ind- og udgangsbøn

  • være med til at skabe en god og imødekommende stemning omkring

 

Arbejdet ligger både på søn- og helligdage og på hverdage. De tre kirkesangere tilrettelægger ar-bejdet i fællesskab, og der er gode muligheder for at tilpasse det til den enkeltes behov.

 

Stillingen kan derfor være et oplagt studiejob eller fritidsjob. Vi håber, at du

  • kan lide at synge og har mod på at lære nye salmer og sange

  • har lyst til at synge sammen med andre og være med til at give fællessangen liv

  • er venlig, imødekommende og samarbejdsorienteret over for menighed, kollegaer og me-nighedsråd

  • har et vist kendskab til Folkekirken – eller har lyst til at lære den bedre at kende

 

Du behøver ikke have en bestemt uddannelse for at søge. Det vigtigste er, at du har lyst til at synge og være en del af fællesskabet omkring vores kirker.

 

Vi tilbyder

 

·         fleksible arbejdsforhold

  • gode og engagerede kollegaer

  • et menighedsråd, som gerne vil prioritere musik og sang i kirkerne

  • mulighed for at blive en del af et pastorat, hvor vi er i gang med at opbygge et aktivt og levende musikliv med gudstjenester, korsang, fællessang og forskellige musikalske arran-

 

Hvis du har lyst til at synge med os, hører vi meget gerne fra dig. Du er også velkommen til at henvende dig til sognepræst Peter Martin Møberg for en uformel snak på Tlf. 30584276 Mail: pemm@km.dk.

 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 – Centralor-ganisationen af 2010 og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

 

Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.

 

Årslønnen aftales inden for intervallet 333.748 kr. og 475.590 kr. (Nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641 kr. (Nutidskro-ner).

OK tillæg på 1.082 kr. pr. år (Nutidskroner).

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Menighedsrådets forslag til lønniveau er 333.748 kr. ved ansættelse på 37 timer (Nutidskroner).

Aftalen om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker

Forening.

 

Ansøgningen sendes på mail til 8892fortrolig@sogn.dk.

 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 16. november 2026.

 

Ansættelsessamtaler og prøvesang finder sted den 24. november 2026 fra kl. 15-18 i Vester Vedsted Kirke, Sdr. Kirkevej 22, 6760 Ribe.

Dette jobopslag fra Vester Vedsted-Hviding Sognes Menighedsråd er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Vester Vedsted-Hviding Sognes Menighedsråd? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (38249894)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Vester Vedsted-Hviding Sognes Menighedsråd
Søg på virksomhedens side