Pædagogmedhjælper til børnehave i Ry

Skanderborg kommune, Birkehuset

Importeret fra Jobnet
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores ene børnehavegruppe kaldet Uglerne, hvor børnene har alderen fra 3-5 år. Vores nuværende medhjælper skal ud at se verden, og har derfor valgt at opsige stillingen.

Stillingen er på 26 timer, hvor de 4 timer er en eftermiddag i vores vuggestue.

Stillingen er i en begrænset periode, da det er i forbindelse med en barsel. Perioden løber fra 1.november 2026 – 19.februar 2027
Pædagogmedhjælperne spiller en vigtig rolle i dagtilbuddenes hverdag ved at understøtte pædagogernes arbejde og bidrage til børnenes dannelse, trivsel, udvikling og læring. Gennem nærvær og engagement er pædagogmedhjælperne med til at skabe trygge og inkluderende rammer, hvor børnene kan udfolde sig og udvikle stærke relationer til både voksne og børn.

Med udgangspunkt i pædagogernes planlægning og vejledning bidrager pædagogmedhjælperne til at strukturere en hverdag, der fremmer børnenes dannelse, trivsel, udvikling og læring. Deres daglige nærvær og omsorg har stor betydning for det enkelte barns oplevelse af at blive set og hørt.

I Skanderborg Kommune arbejder pædagogmedhjælperne målrettet på at skabe en hverdag, hvor der er plads til både leg, læring og ro til fordybelse, og de er en vigtig medspiller i at forme fællesskaber, der styrker børns selvværd og glæde ved at deltage i meningsfulde sammenhænge.

Pædagogmedhjælperne bliver lært op til at kunne deltage i børnenes leg og får en viden om legens betydning for barnets udvikling. De deltager med at lege med børnene og får indsigt i hvad det vil sige at være foran – ved siden af og bagved legen. Dette gør at børnene har rollemodeller som de kan inspireres af i hverdagen.

Vi søger pædagogmedhjælpere der:
  • Er nærværende i arbejdet med børnene
  • Brænder for arbejdet med børn i alderen 3-6 år
  • Har et positivt livssyn og humoristisk sans
  • Er stabil, fleksibel, og omstillingsparat
  • Kan lide en struktureret dagligdag, der sommetider bliver forstyrret
  • Har et godt overblik og kan skabe ro i travle stunder
  • Er loyal overfor processer og tiltag, vi fælles beslutter i huset
  • Er åben for et tæt samarbejdet på tværs af huset

Birkehuset er en 0-6 års institution, beliggende i det naturskønne Ry, og hører under Ry dagtilbud der har 6 andre børnehuse. Vi er er normeret til 28 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn, og er fordelt på to vuggestuegrupper, og tre børnehavegrupper.

Dagtilbud Ry er et Dagtilbud, som består af syv børnehuse alle med en daglig leder.
Vi er et stærkt fællesskab hvor vi lægger vægt på mangfoldigheden.

Vi er et dagtilbud med en værdibaseret ledelse, hvor der ikke nødvendigvis er regler og fastlagte procedurer for alt. Du vil således opleve en stor grad af fleksibilitet og medbestemmelse.
Vi hjælper hinanden og det betyder, at det også er muligt at få fri – når det er nødvendigt og muligt.
Vi har mange børn i Ry – men sørger for gode rammer og små enheder hertil og ikke mindst en fornuftig normering. Alle steder bruger vi uderummet så meget som muligt. Alt er med til at åbne børnenes verden op – og give os gode fælles oplevelser og læring.

Fagligt sætter vi hvert år retning med fælles udviklingsmål. I 2025 og 26 sætter vi bl.a. fokus på: Barnets spor, Fællesskaber på tværs, og Den attraktive arbejdsplads.

Hvis du har lyst til at hilse på, og/eller se Birkehuset
Hvis du stadigvæk er interesseret i stillingen, så kan du kontakte daglig leder Thomas Ravn Kaalund-Braad på 51 28 88 17, eller på e-mail: thomas.kaalund@skanderborg.dk. Så tager han gerne en snak, og giver en rundvisning:).

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er tirsdag den 27. oktober 2026, og holder samtalerne onsdag den 28. oktober fra 9.30-11.00.

Løn og ansættelse efter gældende vilkår.

Vi håber på at høre fra dig 😊.

De bedste hilsner
Alle voksne og børn i Birkehuset

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Dette jobopslag fra Skanderborg kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Skanderborg kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189633)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Skanderborg kommune
Søg på virksomhedens side