Skab gode kundeoplevelser i Civicas kundeservice (30 timers stilling)

Civica

Importeret fra Jobnet

Hos Civica er god kundeservice mere end at besvare et opkald. Det handler om at møde mennesker venligt, professionelt og løsningsorienteret. Derfor søger vi en kollega, der kan skabe gode kundeoplevelser over telefonen og samtidig trives med administrative opgaver inden for udlejning.

Stillingen passer til dig, der motiveres af daglig kontakt med mennesker og som har lyst til at gøre en positiv forskel for vores beboere og boligsøgende. Du bliver en del af en afdeling, hvor samarbejde, hjælpsomhed og høj service går hånd i hånd med effektiv sagsbehandling og administrative opgaver.

Om jobbet

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Betjene beboere og boligsøgende telefonisk og sikre en venlig, professionel og effektiv kundeoplevelse.
  • Besvare henvendelser på mail og hjælpe kunderne videre til den rette løsning.
  • Varetage administrative udlejningsopgaver, herunder behandling af opsigelser, tilbudsstyring og kontraktarbejde.
  • Modtage og vejlede beboere og ansøgere ved personlige henvendelser.
  • Bidrage til udvikling og optimering af arbejdsgange, så vi hele tiden kan levere en endnu bedre service til vores kunder.

Du vil indgå i bemandingen af vores callcenter som en naturlig del af hverdagen, og en stor del af din arbejdstid vil være præget af dialog med beboere og ansøgere.

Om dig

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring fra kundeservice, administration, kontor eller lignende.
  • Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
  • Gode IT-kundskaber og erfaring med Office-pakken.
  • Evnen til at arbejde struktureret og bevare overblikket, også når der er mange henvendelser.

Det er en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med udlejning, ejendomsadministration eller den almene boligsektor.
  • Kendskab til EG Bolig eller BoligØen.

Som person er du positiv, imødekommende og trives med at hjælpe mange forskellige mennesker. Du er nysgerrig, udviklingsorienteret og tør stille spørgsmål til eksisterende arbejdsgange, når du kan se muligheder for forbedringer.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af en organisation med engagerede kolleger, et fantastisk godt samarbejdsklima og tårnhøje trivselsmålinger.

Derudover tilbyder vi:

  • En varieret hverdag med både kundekontakt og administrative opgaver.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger, som gerne deler viden og erfaringer.
  • Mulighed for at præge og forbedre arbejdsgange.
  • Gode vilkår efter gældende overenskomst.
Organisering

Du bliver en del af Kundeservice og samarbejder tæt med kolleger på tværs af kundeservice, udlejning og de øvrige fagområder i Civica.

Praktisk

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. december.

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende – så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV.
Tiltrædelse: Efter aftale
Kontaktperson: Stefanie Walchinsky, swal@civica.dk

Om Civica

Civica er en af Danmarks største almene boligorganisationer med mere end 11.000 boliger i 130 boligafdelinger på Fyn. Vi arbejder på at sikre, at alle har mulighed for en attraktiv bolig. Civica driver sin virksomhed efter non-profit principper med fokus på at sikre en ansvarlig, langsigtet og bæredygtig udvikling.

Der er ca. 200 medarbejdere i Civica. Du kan høre mere om deres oplevelse af Civica som arbejdsplads på https://civica.dk/civica-som-arbejdsplads/

Dette jobopslag fra Civica er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Civica? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (35585885)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Civica
Søg på virksomhedens side