Specialarbejder til Det Grønne Team

Herlev Kommune

Importeret fra Emply

Er du skarp til grøn pleje, detaljeorienteret og på udkig efter engagerede kollegaer? Så har vi jobbet til dig!

Om stillingen

Idræt og Folkeoplysning i Herlev Kommune søger en specialarbejder til det grønne område, som varetager den daglige pleje af kommunens grønne idrætsarealer.

Vi arbejder målrettet for, at vores anlæg og græsbaner fremstår velholdte, rene, og indbydende. Du bliver en vigtig del af indsatsen for at sikre, at vores mange gæster og brugere får en god oplevelse, hver gang de besøger os.

Du skal have kørekort, da der vil være en del kørsel med traktor. 

Du bliver en del af et team med godt kollegaskab, og hjælpsomhed er i højsædet. Her er der højt til loftet og godt humør – også når vi har travlt.

Din arbejdsdag

Arbejdsdagen starter kl. 7.00 på Tvedvangen ved Herlev Hallerne, hvor teamet planlægger, og derefter udfører dagens opgaver på idrætsanlæggene i kommunen. Du arbejder det meste af dagen selvstændigt på egen hånd, men indgår også i teamwork med dine kolleger.

Der kan forekomme opgaver ved øvrige idrætsanlæg eller haller i kommunen, hvis der er behov for det.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på fuld tid med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
  • Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2027. 
  • Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem 3F og KL og aftales efter principperne om ny løn.
  • Der indhentes børne- og straffeattest.
  • Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfristen er den 19. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Angiv gerne referencer, så vi efter aftale med dig, kan indhente oplysninger fra tidligere arbejdspladser.

Få mere at vide

Du kan læse mere om kommunen og idræts- og fritidsområdet på herlev.dk. Du er meget velkommen til at kontakte teknisk driftsleder Erik Bonnichsen på 2332 6514, hvis du vil vide mere om stillingen. 

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Mød vores medarbejdere

På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode med s-togsstation, busser og fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Dette jobopslag fra Herlev Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Herlev Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (63640719)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Herlev Kommune
Søg på virksomhedens side