Er du en dygtig og servicemindet vagt og kunne du tænke dig at arbejde på en unik arbejdsplads med fantastiske rammer? Så er du muligvis vores kommende kollega (deltidsstilling) (genopslag)

Det Kgl. Bibliotek

Importeret fra HR-Manager

Det Kgl. Biblioteks Sikringsafdeling søger en fagligt dygtig og erfaren deltidsansat visitationsvagt. Du bliver del af et specialteam i Det Kgl. Biblioteks Sikringsafdeling.

Din opgave bliver, gennem grundigt visitationsarbejde, at medvirke til at sikre den danske kulturarv samt en særlig kulturel seværdighed.

Jobbet

Jobbet indebærer to primære opgaver hvor du:

• På en imødekommende måde, visiterer brugere på deres vej ind og ud af Det Kgl. Biblioteks Forskningslæsesal i Den Sorte Diamant. Opgaven bidrager til at Det Kgl. Biblioteks kulturarvsmaterialer kan stilles til rådighed for dem, der måtte have interesse og behov for at arbejde med de fysiske materialer og bøger fra vores samlinger.

• Varetage sikringsopgaverne på en særlig kulturel seværdighed. Du bidrager til at gøre seværdigheden til et trygt miljø, så gæsterne føler sig vejledt og taget godt imod.

• Roterer mellem disse funktioner og får en afvekslende arbejdsdag.

• Får stor kontaktflade til bibliotekets brugere, dine nærmeste vagtkollegaer, Det Kgl. Biblioteks Kontrolcentral og stedets øvrige ansatte.

Arbejdsopgaver

Arbejderopgaverne omhandler:

• Åbning og lukning af læsesal og publikumsområde.

• Visitation, scanning og adgangskontrol af gæster.

• Servicevagt.

• TV overvågning.

• Lejlighedsvise arrangementsvagter mv.

• Generelle forebyggende opgaver.

• Førstehjælpsindsats ved personskader eller sygdom.

• Øvrigt forefaldende arbejde.

Kvalifikationer

Vi forventer at:

• Du er dygtig, præsentabel og ansvarsbevidst, med et højt serviceniveau.

• Du er imødekommende, i din daglige kontakt med mange gæster, medarbejdere og leverandører.

• Du sætter en ære i at være stabil og punktlig.

• Du er menneskekender og har situationsfornemmelse, så du kan udvise naturlig autoritet på en venlig måde.

• Du er en teamplayer, og kan indgå i et konstruktivt samarbejde med dine vagtkolleger og øvrige medarbejdere.

• Du behersker dansk i skrift og tale, da du dagligt kommer til at udarbejde rapporter mv.

• Du kommunikerer ubesværet på engelsk, da vi har internationale besøgende.

• Du er vant til at kommunikere og arbejde vha. IT.

• Du bevarer overblikket i hektiske situationer, du er rolig og handlingsorienteret.

• Du har gennemført grundkursus for vagtfunktionærer og kan opnå sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIG.

Du får den nødvendige oplæring til opgaven som består af intern og ekstern uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes

Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for vagtfunktionærer i staten mv.

Opgaverne som deltidsvagt på Det Kgl. Bibliotek kræver særlige kompetencer. Dem du selv har med og dem som oplæringsforløbet vil give dig. Derfor er der et kompetencetrin, ud over den overenskomstmæssige løn, som honoreres efter endt uddannelse, som typisk vil tage 3-4 måneder.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt, og at du kan opretholde din sikkerheds-godkendelse i løbet af ansættelsen.

Arbejdstiden er i dagstimerne såvel hverdage som weekender. Der er mulighed for at påtage sig enkelte ekstravagter i forbindelse med afvikling af arrangementer. Du bliver ansat på deltid og kommer til at indgå i fast rul med dine kolleger. Vi tilstræber at planlægge din tjeneste langt ud i fremtiden så du får mulighed for at planlægge din fritid bedst muligt.

Ansættelsen er på 20 timer ugentligt inklusiv frokostpause.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København.

Praktiske oplysninger

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Vedlæg din ansøgning, CV, kursusbeviser mv. og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 8. november 2026.

Vi indkalder løbende til samtaler.

 

Dette jobopslag fra Det Kgl. Bibliotek er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Det Kgl. Bibliotek? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (28988842)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Det Kgl. Bibliotek
Søg på virksomhedens side