Brænder du for at lave sund, varieret og velsmagende mad til børn – og vil du tage ansvar for et køkken, hvor faglighed, kvalitet og børnenes madglæde er i centrum? Så er det måske dig, vi søger til Børnehuset Skrænten.
Vi søger en dygtig og engageret kostfaglig eneansvarlig til et barselsvikariat på 37 timer om ugen eller efter aftale, med tiltrædelse d. 1. februar 2027.
Børnehuset Skrænten er en integreret daginstitution med omkring 60 børn fordelt på vuggestue og børnehave. Vi har fokus på børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder, og vi ser måltiderne som en vigtig del af børnenes hverdag.
Dit køkken – dit faglige ansvar Som kostfaglig eneansvarlig får du det daglige ansvar for køkkenets drift og for at tilberede sund, nærende og varieret mad til vores børn. Du får frihed til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i køkkenet og mulighed for at sætte dit eget faglige præg på måltiderne.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
Planlægge menuer og tilberede frokost samt formiddags- og eftermiddagsmad til børnene.
Sammensætte varierede og ernæringsmæssigt hensigtsmæssige måltider med udgangspunkt i gældende anbefalinger.
Varetage indkøb, varebestilling og økonomisk overblik over køkkenets budget.
Sikre god fødevarehygiejne, egenkontrol og rengøring af køkkenet.
Tage hensyn til allergier og andre særlige kostbehov.
Arbejde bevidst med at begrænse madspild og udnytte råvarerne bedst muligt.
Vi forventer, at du
Har en relevant kostfaglig uddannelse og erfaring med madlavning til børn.
Kan arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst.
Har blik for både ernæring, smag, variation og børnenes forskellige behov.
Kan planlægge køkkenets opgaver og skabe en velfungerende hverdag med overblik og kvalitet.
Har styr på fødevarehygiejne, egenkontrol og gældende regler.
Har økonomisk forståelse og kan holde dig inden for de givne rammer.
Er imødekommende og samarbejder godt med det pædagogiske personale.
Vi tilbyder dig
Et selvstændigt job med ansvar for køkkenets daglige drift.
Mulighed for at bringe din faglighed og kreativitet i spil.
En arbejdsplads, hvor køkkenet er en vigtig del af børnenes hverdag.
Et tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af vuggestue og børnehave.
Mulighed for at præge madkulturen og skabe gode måltidsoplevelser for børnene.
På Skrænten er vi optagede af at skabe deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber. Vi håber derfor, at du har lyst til at tænke køkkenet ind som mere end madlavning – nemlig som en del af det fælles hverdagsliv, hvor børnene møder forskellige råvarer, oplever madglæde og får mulighed for at være nysgerrige på maden.
Om barselsvikariatet Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen. Den præcise slutdato er endnu ikke fastlagt. Vi forventer at kunne give dig en nærmere afklaring af den forventede ansættelsesperiode inden for de første måneder af ansættelsen.
Kom gerne forbi og hils på Det kan være svært at få en fornemmelse af et børnehus gennem et stillingsopslag. Derfor er du meget velkommen til at besøge os, hilse på os og få et indblik i hverdagen i Børnehuset Skrænten.
Ring og aftal et tidspunkt på 46 31 49 01 eller 51 21 09 48, og spørg efter Patrik Tesch, eller hvis du skulle have spørgsmål til stillingen.
Du kan også læse mere om Skrænten på vores hjemmeside:
Ansættelsessamtaler: Samtalerne foregår løbende, men vil starte tidligst i uge 49.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt relevante referencer.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i køkkenet på Børnehuset Skrænten.
Dette jobopslag fra Roskilde kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.