Projektudvikler til myndighedsarbejde og planlægning af biogasanlæg
Bigadan A/SSkanderborg
Vil du tage ansvar for, at de rigtige biomasser leveres til de rigtige biogasanlæg på det rigtige tidspunkt?
Og vil du have en central rolle i vores organisation, hvor din indsats er afgørende for driften?
Er du en ørn til planlægning, data og koordinering, og trives du med at skabe overblik i en hverdag, hvor planer løbende skal tilpasses virkeligheden?
Så er du måske vores nye planlægger af biomasser.
Hos Bigadan arbejder vi hver dag med at udvide mulighederne inden for biogas og cirkulær energi. Vi indkøber og håndterer store mængder biomasse fra Danmark og udlandet, som skal fordeles mellem vores biogasanlæg og ender som biogas, biobrændstoffer, biogen CO2, certifikater og meget mere.
Om jobbet
Stillingen er nyoprettet. Du får ansvar for den konkrete planlægning af, hvilke biomasser der skal leveres, i hvilke mængder, til hvilke anlæg og hvornår. Det betyder, at vores produktion og medarbejderne på vores anlæg er afhængige af din sans for systematik, dit overblik og din beslutningsevne.
Planen skal ikke kun fungere i et regneark. Den skal kunne anvendes i virkeligheden og løbende tilpasses ændringer i leverancer, kapacitet, lagre, biomassekvalitet og procesforhold.
Dine primære arbejdsopgaver
Du skal kunne reagere, når virkeligheden ændrer sig, men samtidig fastholde struktur, sporbarhed og én fælles plan på tværs af organisationen.
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan eksempelvis have erfaring fra en administrativ eller koordinerende funktion inden for landbrug, foderstoffer, logistik, procesindustri eller anden produktionsvirksomhed.
Det er ikke afgørende, at du er specialist inden for biogas eller biologiske processer. Vi har stærke faglige kompetencer i organisationen, som kan hjælpe dig med den tekniske og biologiske sparring.
Det vigtigste er, at du forstår sammenhængen mellem planlægning og praktisk drift, har lyst og evne til at lære nyt og omsætte viden til en klar og realistisk plan.
Vi forestiller os, at du:
Du lykkes i rollen, når organisationen arbejder ud fra én samlet og opdateret biomasseplan og udnytter den fulde kapacitet på anlæggene.
Din hverdag hos Bigadan
Din arbejdsplads bliver på Bigadans hovedkontor i Skanderborg, hvor vi tilbyder pensionsordning og sundhedsforsikring samt kantine-, frugt- og massageordning. Du refererer til vores Biomass Supply Chain Manager og bliver en del af en jordnær organisation med korte beslutningsveje og gode muligheder for selv at påvirke opgaveløsningen. I det daglige arbejder du tæt sammen med indkøb, processpecialister, logistik og kollegerne på vores biogasanlæg.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Biomass Supply Chain Manager Sebastian L. Antonsen på +45 3073 6528. Deadline for ansøgning er den 15. november.
Om Bigadan
Hos Bigadan hjælper vi hinanden på tværs af organisationen og lægger vægt på faglig sparring, ansvar og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi udvikler, bygger, driver og ejer biogasanlæg og arbejder på tværs af hele værdikæden fra sourcing af biomasse til produktion af energi, biogent CO₂ og biogødning. Vi drifter 10 biogasanlæg heraf 3 med CO2-forflydningsanlæg, samt et antal gastankstationer.
Hver dag omsætter vi husdyrgødning, madaffald og andre organiske restprodukter til produkter med værdi for energi-, landbrugs- og industrisektoren. Det bidrager til forsyningssikkerheden, sikrer bedre udnyttelse af ressourcerne og recirkulerer næringsstoffer tilbage til jorden.
Læs mere på www.bigadan.dk
Dette jobopslag fra Bigadan A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Bigadan A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.
Bigadan A/SSkanderborg
Skanderborg kommuneSkanderborg
Bigadan A/SSkanderborg
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/SAarhus C
Meldgaard Electric A/SHorsens
Metro ServiceAarhus C
AI-assistent — den kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger.
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…