På Tingløkkeskolen har vi høje ambitioner for vores arbejde med børnene og de unge. Dette afspejler sig i alt fra søgningen til vores skole - til vores arbejde med børnenes deltagelsesmuligheder og trivsel. Som en del af dette søger vi derfor en pædagogmedhjælper på 25 timer om ugen, som brænder for opgaven med børnene i indskolingen.
Om dig
Vi søger en pædagogmedhjælper, som er god til relationer og som nyder at være sammen med børnene.
Du har lyst til at indgå i et fællesskab, hvor samarbejde og arbejdet med børnenes læring og trivsel er i centrum.
Du kan tage ansvar og initiativ og byde aktivt ind i vores hverdag.
Så er du måske den nye kollega, vi søger!
Om os Tingløkkeskolen har 85 engagerede medarbejdere og ca. 750 dejlige børn, der alle bidrager til en spændende hverdag, hvor der er rum til forskellighed og højt til loftet. På Tingløkkeskolen har vi høje forventninger til hinanden – og vi værdsætter et godt samarbejde, hvor åbenhed og gensidig respekt er en selvfølge.
Om jobbet Du vil primært blive tilknyttet vores 3.årgang. Du vil i dagligdagen samarbejde med de øvrige medarbejdere om at drive og udvikle et godt læringsmiljø for vores børn på årgangen. En vigtig del af opgaven er blikket for fællesskabet og det enkelte barns trivsel og mulighed for at kunne deltage meningsfuldt i aktiviteterne i løbet af dagen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på børnenes deltagelse, trivsel og udvikling
Muligheden for at indgå i en stor organisation hvor, der er mulighed for at udvikle sig indenfor det pædagogiske område
Fagligt kompetente kolleger
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Annette Jørgensen eller souschef Christopher Dyrhøj på tlf. 63 75 30 35.
Det praktiske Ansøgningsfristen er den 11. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 16. 17. og 18. november 2026.
Dette jobopslag fra Odense Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.