SoMe-assistent til Fyns Amts Avis

JFM A/S

Importeret fra Emply

Er du en haj foran kameraet, har du fingeren på pulsen lokalt - og kan du klippe videoer, så folk får lyst til at stoppe op? Så er det måske dig, vi leder efter.

Fyns Amts Avis søger en studentermedhjælper som SoMe-assistent og SoMe-vært, som kan være med til at udvikle vores tilstedeværelse på Instagram, Facebook, TikTok og faa.dk.

Du bliver en del af et SoMe-univers, hvor vi laver journalistik tæt på sydfynboernes hverdag. Det kan være alt fra at teste en ny café og tage temperaturen på bylivet til at møde lokale mennesker, dække events, kultur og trends eller finde de historier, der får folk til at stoppe op i deres feed.
 

Du skal både være foran og bag kameraet:

Du kommer blandt andet til at:

  • være vært og medvirkende i videoer
  • finde på idéer til indhold med udgangspunkt i det lokale liv
  • filme og klippe korte videoer
  • følge med i lokale trends, begivenheder og historier
  • samarbejde med journalister og redaktionen om at få historier til at leve på SoMe

Det vigtigste er, at du har flair for storytelling på video, er naturlig foran kameraet og har lyst til at prøve idéer af.
 

Vi forestiller os, at du:

  • er lokal og kender det sydfynske
  • er god til at tale med mennesker, du ikke kender
  • har idéer og tør føre dem ud i livet
  • har en god fornemmelse for, hvad der fungerer på sociale medier
  • kan filme og klippe selv
  • kan arbejde selvstændigt og indgå i et redaktionelt samarbejde

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Vi leder efter en nysgerrig person med personlighed og lyst til at skabe indhold, der får sydfynboerne til at stoppe op. 
Erfaring med Adobe Premiere Pro eller Final Cut er en stor fordel.
 

Fleksible timer

Stillingen er op til 20 timer om ugen, og timeantallet er fleksibelt efter aftale.

Arbejdstiden kan planlægges efter behov, men du skal kunne møde et par gange om ugen og filme i tidsrummet 9 til 15 på redaktionen med mulighed for at klippe videoerne færdige hjemmefra. Aften- og weekendarbejde kan forekomme. Det er ikke et krav, at du er studerende. 
Din baggrund er ikke afgørende, men din personlighed og lyst til at skabe engagerende indhold er første prioritet.
 

Lyder det som dig?

Send os dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller, hvem du er, og hvorfor du har lyst til at lave SoMe for Fyns Amts Avis, samt en håndholdt videohilsen.

Hvis du tidligere har lavet videoindhold, så vedlæg gerne eksempler på dette. Om det er fra din egen private profil eller fra tidligere arbejde er ikke så vigtigt.

Vi vil hellere se en god og kreativ videoansøgning, du selv har lavet med mobilen, end en lang ansøgning på skrift. Tag gerne inspiration fra universet på @faadk på Instagram.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Senior Creative Social Media Strategist, Julie Reimer for nærmere info på mail julrc@jfm.dk eller tlf. 26 83 59 95.


Vi har fokus på mangfoldighed!

I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed. 
 

Skab din fremtid hos JFM

Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel? 

Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.

Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod. 

Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.

Med mere end 1300 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar. 
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.

Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar. 
Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Dette jobopslag fra JFM A/S er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for JFM A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (36503335)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra JFM A/S
Søg på virksomhedens side