Jobmentor med fokus på virksomheder, fællesskaber og jobmuligheder for unge
Faaborg-Midtfyn Kommune · Arbejdsmarked, Jobcenteret · CVR 29188645
- Sted
- 5750 Ringe
- Slået op
- Slået op i går
- Ansøgningsfrist
- 2. november 2026
- Ansættelse
- Fuldtid
- Branche
- Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde · Mentor
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Endvidere skal du bidrage til teamets udviklingsprojekter, f.eks. Ungeløftet, der bidrager til, at vi sammen kan skabe et stærkere fundament for unge borgeres vej mod job og uddannelse.
Din opgave er bl.a. at:
Støtte unge på vej mod job og uddannelse:
Du skal skabe en stærk og professionel relation til unge borgere, som kan stå i komplekse livssituationer og have brug for en individuelt tilrettelagt støtte til at finde vej mod job, uddannelse eller andre meningsfulde fællesskaber.
Det indebærer blandt andet, at du motiverer og understøtter borgerens udvikling og progression, har blik for den unges ressourcer, ønsker og potentialer og understøtter den unge i overgangen til praktik, job eller uddannelse.
At være stærk i samarbejdet:
Du skal skabe og vedligeholde relationer til bl.a. kolleger internt i kommunen og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. virksomheder og civilsamfund.
Det indebærer blandt andet, at du etablerer virksomhedskontakt og afdækker muligheder for ordinær beskæftigelse, følger op og understøtter både borger og virksomhed i opstartsfasen. Samtidig indebærer det samarbejde med myndighedssagsbehandler og øvrige fagpersoner om den unges mål og vejen derhen.
Bidrage til projekter i teamet:
Du skal forventeligt bidrage til arbejdet med nye indsatser, f.eks. omkring Ungeløftet. Det kan være deltagelse i f.eks. virksomhedsrettede aktiviteter, og/eller afprøvning af nye initiativer/indsatser i samarbejde med kolleger, borgere og andre samarbejdspartnere.
Vi søger dig, der:
- Har socialfaglig, pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Har erfaring med unge og beskæftigelsesrettede indsatser
- Har stærke relationskompetencer og kan skabe tillid hos både borgere og virksomheder
- Har virksomhedsforståelse, er opsøgende og kan se muligheder på arbejdsmarkedet
- Kan dokumentere dit arbejde og resultater
- Arbejder kreativt, løsningsorienteret og selvstændigt, og samtidig kan indgå aktivt i et tværfagligt team
- Har blik for progression og tror på, at alle borgere har ressourcer og udviklingsmuligheder
- Evt. har erfaring med IPS i større eller mindre grad
Om Team Unge på Vej
Team Unge på Vej er et nyetableret team med cirka 26 medarbejdere. Teamet samler kommunens ungeindsatser på tværs af myndighed, jobrettede indsatser og tilbud og består blandt andet af myndighedssagsbehandlere, jobkonsulenter, jobmentorer, projektmedarbejdere m.fl.
Hvad er Jobcenter, Faaborg-Midtfyn Kommune?
Vi er en organisation, hvor tillid er vægtet højt, og hvor vi ønsker, at beslutninger skal træffes så tæt på kerneopgaven som muligt. Vi kalder det ”Arbejdsmarked Gentænkt”. Vi prioriterer teamwork og fælles opgavevaretagelse, både i eget team, på tværs i Arbejdsmarked og i andre fagområder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi ønsker et kollegialt fællesskab, hvor relationer opstår, viden deles, og hvor der skabes plads til nye ideer, samhørighed og kreativitet.
”Kulturblomsten” er vores fælles afsæt for, hvordan vi møder hinanden og borgerne. Læs den her.
Derfor skal du vælge os:
Hos os får du mulighed for at:
- Arbejde med unge borgere, hvor ingen forløb er ens
- Bygge bro mellem borgere, virksomheder, uddannelse og beskæftigelse
- Skabe konkrete resultater sammen med borger og følge progressionen tæt
- Bruge din faglighed, kreativitet og dømmekraft til at finde løsninger, når vejen til job ikke er lige
- Blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med høj faglighed og stor arbejdsglæde
- Gøre en reel forskel for borgere, der har brug for en ekstra hånd på vejen mod job eller uddannelse.
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Løn og ansættelse
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Lønnen ligger i intervallet 33.000 - 40.000 kr. pr. måned ekskl. pension og fastsættes efter principperne om ny løn på baggrund af kvalifikationer og erfaring. Lønnen består af grundløn samt eventuelle tillæg, og den endelige løn fastsættes efter forhandling.
Stillingsbetegnelse: Jobmentor
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: Fuldtid 37 timer
Fast stilling med forventet tiltrædelse d. 1. december 2026 eller snarest derefter.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karina Lindholm Jensen 7253 7556.
Ansøgning
Send din ansøgning og cv via linket nedenfor senest d. 2. november kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 10 og 11. november i tidsrummet kl. 11.00 – 16.00.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Dette jobopslag fra Faaborg-Midtfyn Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Faaborg-Midtfyn Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.