Senior Project Manager
Eltronic A/S · CVR 17024280
- Sted
- 8722 Hedensted
- Slået op
- For 57 uger siden
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Vil du stå i spidsen for komplekse tekniske projekter og omsætte kundernes behov til skræddersyede specialmaskiner og komplette produktionslinjer? Så er du måske den erfarne projektleder, vi søger til projekter inden for automation, specialmaskiner og produktionsanlæg.
Din nye rolle
Som Senior Project Manager er du kundens centrale kontakt og den, der skaber overblik og retning gennem hele projektet, fra den første dialog med kunden til levering af den færdige løsning. I tæt samarbejde med vores specialister på tværs af organisationen sikrer du, at projektet har de rette kompetencer, og at fremdrift, økonomi og kvalitet er på plads.
Det kræver, at du har en grundlæggende teknisk forståelse for automatiseringsprojekter, kan lede projekter i en kommerciel kontekst og formår at skabe et stærkt samarbejde med både kunden og projektteamet.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- lede kundeprojekter fra opstart til aflevering
- afklare kundens behov og omsætte dem til et tydeligt scope sammen med vores tekniske specialister
- sikre en realistisk projektplan og følge op på økonomi, ressourcer og risici
- koordinere aktiviteter og leverancer på tværs af fagområder og eksterne samarbejdspartnere
- håndtere ændringer i scope og sikre en god dialog om konsekvenser for tid, økonomi og leverancer
- holde kunden og relevante interessenter opdateret på projektets fremdrift
- sikre en god afslutning og overlevering af projektet
Du får base på vores hovedkontor i Hedensted og bliver en del af et fagligt miljø med ingeniører og teknikere inden for mange forskellige discipliner. Der kan i perioder være rejseaktivitet i forbindelse med projekterne.
Hvem er du?
Der kan være flere veje ind i rollen. Det vigtigste er, at du har solid erfaring med tekniske projekter og er vant til at tage ansvar for både fremdrift, kunde og økonomi.
Vi forestiller os, at du:
- har flere års erfaring med projektledelse af tekniske kundeprojekter, gerne inden for automation, specialmaskiner eller produktionsanlæg
- har en teknisk uddannelsesbaggrund, fx som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende
- har forståelse for projektøkonomi, kontrakter, scope og risikostyring
- kan navigere mellem tekniske detaljer og projektets overordnede mål
- kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk med både kunder, specialister og andre interessenter
- trives med ansvar og kan skabe struktur og retning i projekter med mange grænseflader
Vi tilbyder
- Frihed til at drive dine projekter og træffe beslutninger tæt på opgaven
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og specialister
- Varierede tekniske projekter, hvor løsningen ikke altid er givet på forhånd
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Fleksibilitet og indflydelse på din egen hverdag og måden, du løser dine opgaver på
Hvem er Eltronic?
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 25 års erfaring med produktions systemer, automation og digitalisering. Vi beskæftiger mere end 250 ingeniører og teknikere indenfor en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.
Eltronic A/S er en del af Eltronic Group – en ingeniørkoncern, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.
Spørgsmål og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Westphal, Project Execution Director, på mail: pwl@eltronic.dk eller tlf.nr.: +45 30 35 80 01
Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.
Dette jobopslag fra Eltronic A/S er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Eltronic A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.