jajob.dk

DGI Nordsjælland søger studerende til praktik eller virksomhedsprojekt for forår 2027 i afdelingen Foreningsrådgivning og Udvikling

DGI · CVR 40011218

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
3400 Hillerød
Slået op
For 4 uger siden
Ansøgningsfrist
29. november 2026
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Emply

Brænder du for foreningsidræt og vil du være med til at få flere med i fællesskabet? Ønsker du relevant erhvervserfaring til dit CV og trives du med varierede opgaver og socialt arbejde? Så læs med her!

DGI Nordsjælland er i rivende udvikling, og vi søger praktikanter eller studerende til virksomhedsprojekter i forårssemesteret 2027. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi værdsætter gode idéer, initiativ og fællesskab.

🔍 Hvad tilbyder vi?

  • Varierede opgaver tilpasset dine interesser og kompetencer
  • Betalt transport
  • Tid og sparring til dit projekt eller din praktikopgave
  • Et stærkt fællesskab og tæt samarbejde med konsulenter og koordinatorer
  • Kontorplads i Hillerød – med mulighed for hjemmearbejde


📅 Praktikperiode
Vi søger fire studerende til perioden ca. 1. februar – 11. juni 2027 (kan tilpasses lidt efter studieordning, eksamener osv.). Hvis du ikke kan være i praktik hele perioden, er der mulighed for at fortsætte som frivillig eks. 15 timer om ugen i den sidste del af forløbet.

🛠 Eksempler på opgaver

  • Planlægning og afvikling af Åben Skole-forløb
  • Koordinering og afvikling af idrætsevents
  • Evaluering og videreudvikling af DGI-koncepter
  • Markedsføring via sociale medier og nyhedsbreve
  • Arbejde med idrætter som fodbold, håndbold, tennis, badminton, gymnastik m.fl.
  • Mulighed for at undervise, hvis du har kompetencer og lyst


👥 Hvem er du?
Du er initiativrig, selvstændig og har lyst til at arbejde med mennesker – både børn og voksne. Du har mod på ansvar og trives i et dynamisk miljø med mange samarbejdsflader.

💬 Tidligere praktikanter siger...
Vil du høre, hvordan det er at være praktikant hos os? Se videoer med Frederikke og Johanne, der deler deres erfaringer med faglig udvikling, ansvar og fællesskab:
🎥 Frederikke fortæller om sin praktik
🎥 Johanne deler sine erfaringer

✉️ Sådan ansøger du
Du kan ansøge via systemet eller sende en kort ansøgning (maks. 1 side) eller en video til:

Skriv gerne om du har erfaring med nogle idrætter (som udøver, instruktør eller frivillig leder), og hvad du kunne tænke dig at arbejde med.

Vi har kun 4 pladser og afholder samtaler løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning!

ℹ️ Om DGI
DGI arbejder for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi er Danmarks næststørste idrætsorganisation med over 1,6 mio. medlemmer og samarbejder med 6.500 foreninger og 100.000 frivillige. Mange tidligere praktikanter har efterfølgende fået job i idrætssektoren.
Læs mere og se erfaringer fra tidligere praktikanter på www.dgi.dk/praktik

📞 Kontakt
Har du spørgsmål? Kontakt vores praktikansvarlige:

Dette jobopslag fra DGI er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for DGI? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra DGI