jajob.dk

Ejendomsassistent til Boligforeningen 3B, Driftsområde A

Boligforeningen 3B · CVR 31394414

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
2750 Ballerup
Slået op
For 3 uger siden
Ansøgningsfrist
26. oktober 2026 · Frist om 5 dage
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Emply

Få en hverdag med ansvar, variation og stærke kolleger

Er du typen, der trives med at være ude, tage fat og få ting til at fungere i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som ejendomsassistent til Boligforeningen 3B, der dækker boligafdelinger i Herlev, Ballerup, Måløv og Tåstrup.

Hos os bliver du en del af KAB-Fællesskabet, hvor vi sammen skaber bedre boliger og liv mellem husene for tusindvis af beboere. Vi tror på, at trivsel, samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Som ejendomsassistent får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med pasning af bygninger og udearealer. Du udfører også mindre håndværksmæssige opgaver som f.eks. malerarbejde, opsætning af hegn og andre praktiske forbedringer. Du indgår desuden i vinterberedskabet i vinterperioden. Samtidig bliver du en vigtig samarbejdspartner for både kolleger og beboere, som møder dig i deres hverdag. 

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med løn og pension efter overenskomst, sundhedsforsikring, fritvalgsordning samt et sundt og uformelt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et samlet team på 15 medarbejdere, der sammen servicerer 14 afdelinger, og du refererer til servicelederen.

Det skal du bringe med dig

Du har gerne en relevant baggrund og erfaring med servicearbejde. Det vigtigste er dog, at du er praktisk anlagt, har lyst til at lære nyt og ikke er bange for at tage ansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med service- eller ejendomsrelaterede opgaver
  • Er klar til at tage fat og trives med varierede arbejdsdage
  • Er åben for forandringer og nye arbejdsopgaver
  • Kommunikerer godt på dansk
  • Bidrager med en positiv indstilling og godt kollegaskab
  • Har lyst til at samarbejde med både beboere og kolleger
  • Har gyldigt kørekort

Hos os får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi investerer i vores medarbejdere og tror på, at de bedste resultater skabes, når vi udvikler os sammen.

Vil du være med til at skabe trivsel, gode boligområder og en hverdag, hvor fællesskab og ordentlighed er i centrum, så hører vi meget gerne fra dig.

Arbejdstid og arbejdssted

Stillingen er på 37 timer om ugen. Du bliver en del af Boligforeningen 3B, Driftsområde A, og arbejder i boligafdelinger i Herlev, Ballerup, Måløv og Tåstrup.

Ønsker du at høre mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Josephine Hørup på telefon 4028 1548.

Send din ansøgning senest den 26. oktober 2026. Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Dette jobopslag fra Boligforeningen 3B er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Boligforeningen 3B? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Boligforeningen 3B