jajob.dk

Bliv praktikant i HR i Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune · CVR 29189501

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
9700 Brønderslev
Slået op
For 2 uger siden
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026 · Frist om 4 dage
Branche
Kontor, administration, regnskab og finans
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Emply

Er du i gang med en professionsbachelor, og ønsker du at få indsigt i, hvordan du kan anvende din viden fra studiet til at arbejde med spændende opgaver inden for HR? Så har du muligheden for at komme i praktik i Brønderslev Kommune i 2027.

Om os
Brønderslev Kommune består af fire direktørområder, hvor HR er en del af Staben, sammen med Sekretariatet, Økonomi samt Digitalisering, Borger- og Ejendomsservice.
HR består af 13 medarbejdere og er kommunens centrale HR afdeling. I HR varetager vi mange forskelligartede opgaver blandt andet inden for løn, personalejura, arbejdsmiljø og organisationsudvikling.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode. Herudover lægger vi vægt op, at det både skal være sjovt og spændende at gå på arbejde.

Dine opgaver som praktikant: 
Som praktikant i HR vil du få mulighed for at arbejde med flere forskellige typer af opgaver.
Du vil bl.a. arbejde med:
•    Generel lønsagsbehandling, herunder journalisering
•    Deltage i implementering af overenskomstforlig, herunder udsendelse af informationsmateriale til ledere og medarbejdere samt opdatere intranet
•    HR-kommunikation bl.a. gennem opbygning og tilretning af HR’s intranet
•    Dataindsamling og evaluering/analyse af indsamlet data
•    Deltage i arbejdsmiljødagene og generelt arbejdsmiljøarbejde

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du er nysgerrig og har mod på at tage initiativ. Herudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.

Som praktikant hos os får du: 
•    En fleksibel arbejdsplads med plads til læring og udvikling
•    Et godt og hjælpsomt arbejdsmiljø med kolleger med forskellig baggrund og faglighed
•    Faglig og personlig udvikling gennem forskelligartede opgaver
•    Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver inden for de aftalte rammer
•    Tilknyttet en praktikvejleder, der giver dig løbende feedback og faglig sparring

Praktiske oplysninger
Praktikpladsen er ulønnet og tilpasses dit studieforløb. Opstart og varighed aftales nærmere.
HR er placeret på Brønderslev Rådhus, så det er let at komme til, uanset om du kommer i bil via E39 eller tager toget, der stopper kun 5 minutters gang fra Rådhuset.

Ansøgning
For at søge stillingen bedes du sende en motiveret ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfristen er søndag den 25. oktober 2026. Samtaler afholdes løbende.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om praktikmuligheden, er du velkommen til at kontakte:
Ann-Kirstine Jørgensen
Personalekonsulent i HR
annjo@99454545.dk 
99454728

Har du til lyst at høre om, hvordan det er at være praktikant i HR, er du velkommen til at kontakte vores tidligere praktikant Liva M. H. Larsen limhl@99454545.dk 

Om Brønderslev Kommune 
Vi er en kommunal arbejdsplads, der består af ca. 3.500 ansatte, og som dækker over byer og oplandet omkring Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund. Vores administrative ansatte arbejder som udgangspunkt på et af vores to rådhuse i henholdsvis Brønderslev og Dronninglund. Vores tilgang til opgaverne er bl.a. kendetegnet gennem vores værdier om at være nysgerrige, modige og fællesskabende.
Du kan se, hvordan Brønderslev Kommune er organiseret her: Organisationsdiagram.

Dette jobopslag fra Brønderslev Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Brønderslev Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Brønderslev Kommune