SSH til dagvagt– gode kollegaer, nærvær, faglighed og nybagte boller hver dag! I Farum
Olivia Danmark A/S · CVR 27983235
- Sted
- 2840 Holte
- Slået op
- Slået op i går
- Ansøgningsfrist
- 29. november 2026
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Er vi dine kommende kollegaer?
Er du uddannet social- og sundhedshjælper, og trives du i et stærkt dagvagtsteam, hvor vi hjælper hinanden, deler vores faglighed og spiller hinanden gode?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret social- og sundhedshjælper til vores dagvagtsteam i Omsorg Sjælland, Furesø. Vi leder efter dig, der brænder for at gøre en forskel for vores borgere, og som har lyst til at bidrage til et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi udvikler os sammen.
Vi søger dig, der …
- Er uddannet social- og sundhedshjælper.
- Eventuelt er uddannet vejleder og har lyst til at vejlede, støtte og udvikle vores elever i deres praktik – gerne som uddannet praktikvejleder.
- Interesserer dig for rehabilitering, kvalitet og faglig udvikling.
- Er fagligt nysgerrig og gerne deler din viden med både kollegaer og elever.
- Er fortrolig med eller har lyst til at arbejde med Nexus, ÆL og SUL.
- Er mødestabil og klar til at møde ind kl. 07.00.
- Kan arbejde hver 2. eller 3. weekend.
- Er en holdspiller, der bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og en positiv hverdag.
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab
Vi er ca. 50 medarbejdere, der hver dag leverer pleje og omsorg til omkring 250 borgere i Furesø Kommune.
Hos os er det vigtigt, at vi trives sammen, hjælper hinanden og har en hverdag, hvor der er plads til både faglig sparring, grin og gode relationer. Vi fejrer de små sejre med sodavand, frugt og kage – og selvfølgelig nybagte boller hver dag!
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og høj faglighed går hånd i hånd. Derfor prioriterer vi synlig ledelse, daglig sparring og et trygt fællesskab, hvor vi spiller hinanden stærke og sammen skaber den bedst mulige hjemmepleje for vores borgere.
Du bliver en del af en afdeling, hvor din faglighed gør en forskel, og hvor vi har brug for hinanden for at lykkes.
Praktisk information
Arbejdstid: 30–34 timer om ugen.
Arbejdstidens start: Kl. 07.00.
Weekendvagt: Hver 2. eller 3. weekend.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi afholder samtaler løbende.
Har du lyst til at blive en del af vores team?
Du er meget velkommen til at ringe til områdeleder Stine på tlf. 50 60 95 06, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at besøge os og mærke stemningen i afdelingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Omsorg Sjælland – Furesø
Adresse: Hirsemarken 5, 1 sal. 3520 Farum
Dette jobopslag fra Olivia Danmark A/S er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Olivia Danmark A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.