jajob.dk

Pædagog til Serinedalen i Malling – her må din faglighed gerne skinne igennem

Aarhus Kommune · CVR 55133018

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
8340 Malling
Slået op
For 8 dage siden
Ansøgningsfrist
27. oktober 2026 · Frist om 6 dage
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra HR-Manager

Hos os bliver du en del af et helt hus, hvor der er plads til at bringe din faglighed, dine idéer og din nysgerrighed i spil.

Serinedalen er et relativt nyt børnehus i Malling, og vi er godt i gang med at forme det hus, vi gerne vil være. Vi udvikler pædagogikken sammen, skaber vores egne traditioner og lærer hele tiden mere om, hvad der fungerer godt for børnene og os som arbejdsfællesskab. Du får kolleger, der hjælper hinanden, deler faglighed og griner sammen i løbet af dagen.

ET HUS, FLERE MULIGHEDER

Som pædagog bliver du ansat til hele Serinedalen. Sammen finder vi ud af, hvor dine kompetencer og erfaringer bedst kommer i spil, når vi lærer hinanden at kende.

Du bliver en del af både vuggestue og børnehave og får mulighed for at bidrage med din faglighed på tværs af huset. Vi vil gerne blive endnu bedre til at kende hinandens kompetencer, hjælpe hinanden og lære af hinanden.

HER KAN DU SÆTTE DIT PRÆG

Vi har en engageret og mangfoldig personalegruppe, og vi tror på, at pædagogikken bliver bedre, når vi deler vores perspektiver og er nysgerrige på hinandens praksis.

Måske har du en særlig interesse eller erfaring, du gerne vil bringe i spil. Måske kommer du med en idé, vi endnu ikke har tænkt på. Vi vil gerne høre den.

VI SER DET ENKELTE BARN

Vi lægger vægt på tætte relationer til børn og familier og på at se det enkelte barns behov, initiativer og udvikling. Vi er optagede af trivsel og af at opdage, når et barn har brug for noget andet fra os.

Som pædagog er du med til at skabe en hverdag, hvor børnene oplever sig set, hørt og som en vigtig del af fællesskabet.

JORD PÅ KNÆENE ER HELT OKAY

Naturen er en vigtig del af Serinedalens identitet. Vi bruger vores grønne omgivelser aktivt og giver børnene mulighed for at gå på opdagelse, bevæge sig og undersøge verden med hele kroppen.

Vi er samtidig i gang med at videreudvikle vores naturprofil, så hvis du har idéer til, hvordan natur, bevægelse og bæredygtighed kan blive endnu mere en del af hverdagen, er der plads til dem.

Hos os må børnene gerne blive beskidte undervejs. For os kan jord på knæene være et ret godt tegn på, at børnene er i gang med at undersøge verden.

VI LEDER EFTER DIG, DER…

  • møder børnene med nærvær og blik for det enkelte barns behov, initiativer og udvikling
  •  deler din faglighed og dine perspektiver med kollegerne
  • er nysgerrig på egen og andres praksis og har mod på at lære nyt
  • tager ansvar for både børne- og arbejdsfællesskabet
  • ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere
  • bidrager til en hverdag med faglighed, hjælpsomhed og godt humør

DET FÅR DU HOS OS

  • Dejlige børn og voksne at dele hverdagen med
  • En god start med introduktion og kolleger, der gerne deler deres viden.
  • Mulighed for faglig udvikling gennem sparring, refleksion, ny viden og kompetenceudvikling.
  • Mulighed for at være med til at forme pædagogik, kultur og traditioner i huset.
  • Gode fysiske rammer i et lyst og moderne børnehus med gode udearealer og naturen tæt på.

KOM OG MÆRK SERINEDALEN

Vi håber, du har lyst til at komme forbi og opleve huset, møde nogle af dine kommende kolleger og få en snak om jobbet.

Du er også meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Randi Brahe Kragelund, hvis du vil høre mere om stillingen på telefon 60 56 26 28.

Vi glæder os til at møde dig.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 27. oktober 2026
 
Samtaler afholdes den 2. november 2026

Dette jobopslag fra Aarhus Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Aarhus Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Aarhus Kommune