VIL DU VÆRE EN DEL AF ET FANTASTISK TEAM PÅ AFDELING T
Region Syddanmark · CVR 29190909
- Sted
- 5000 Odense C
- Slået op
- For 2 uger siden
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026 · Frist i morgen
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Fysioterapeut til Infektionsmedicinsk afdeling (fast stilling), OUH
Har du lyst til at arbejde med komplekse, længerevarende patientforløb og være en del af et stærkt tværfagligt team?
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling med primær funktion på Infektionsmedicinsk afdeling Q på OUH.
Om funktionen
Du bliver organisatorisk ansat under Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T, hvor terapeuterne dækker Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T, Lungemedicinsk afdeling J, Infektionsmedicinsk afdeling Q, Kardiologisk afdeling B og Intensiv afdeling V. Vores gruppe af terapeuter omfatter 16 fysioterapeuter og 4 ergoterapeuter.
Din hverdag vil primært være på Infektionsmedicinsk afdeling Q, hvor der ofte er indlagt patienter med længerevarende og komplekse forløb, fx spondylodiscitis, cerebral absces, encephalitis, meningitis og pneumoni. Der er et tæt samarbejde med Lungemedicinsk afdeling J, hvor fysioterapeuterne hjælper hinanden og dækker ind ved behov.
I weekenderne indgår du i vagtordningen og dækker de afdelinger, der hører under afdeling T.
Dine arbejdsopgaver
-
Vurdering, mobilisering og træning af indlagte patienter med infektionsmedicinske problemstillinger
-
Vurdering af behov for respirationsfysioterapi samt respirationsfysioterapeutisk behandling
-
Vurdering og behandling af neurologiske symptomer og smerter
-
Udarbejdelse af genoptræningsplaner og vurdering af behov for behandlingsredskaber
-
Tæt samarbejde med den anden fysioterapeut på Infektionsmedicinsk afdeling Q samt koordinering med kolleger på Lungemedicinsk afdeling J
-
Tværfagligt samarbejde med læger, plejepersonale og ergoterapeuter om et aktivt og rehabiliterende indlæggelsesforløb
Vi tilbyder
-
Et spændende fagområde med komplekse og varierende arbejdsopgaver
-
Et stærkt tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter, plejepersonale og læger
-
Gode muligheder for faglig udvikling og løbende faglig sparring
-
Engagerede kolleger og fokus på godt arbejdsmiljø
-
Grundig oplæring og introduktion til funktionen
Vi forventer, at du
-
Har interesse for infektionsmedicin og respirationsfysioterapi
-
Har lyst til at arbejde med længerevarende og komplekse patientforløb og til bidrage til udviklingen af de fysioterapeutiske indsatser i afdelingen.
-
Gerne har erfaring fra sygehus (ikke et krav)
-
Er meget interesseret i mono- og tværfagligt samarbejde
-
Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Arbejdstid og vilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge og foregår primært i dagtid på hverdage. Der indgår weekendarbejde skiftevis lørdag eller søndag ca. hver 4. weekend samt helligdagsarbejde som en del af stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Der er 3 måneders prøvetid, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.
Tiltrædelse: 1. november 2026
Spørgsmål og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Overterapeut Rikke Hyldig, tlf.: 29160669
Fysioterapeut Susanne Nielsen, tlf.: 51800529
Ansøgningsfrist: torsdag den 22/10-26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: tirsdag den 27/10-26
Send din ansøgning elektronisk via Region Syddanmarks rekrutteringssystem.
Ergo/fysio/jordemødre - overenskomst 33.21.1 - løn pr. 1.4.2026
Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.