jajob.dk

Serviceassistenter til OUH Rengøring og Hospitalsservice omr. 602

Region Syddanmark · CVR 29190909

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
5000 Odense C
Slået op
Slået op i går
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra HR-Manager

Til ansættelse i OUH, Rengøring og Hospitalsservice søges 3 serviceassistenter.

Vi søger medarbejdere til følgende stillinger:

  • 2 stillinger: 37 timer ugentligt med vagt hver 2. weekend. Den ene stilling er pr. 1. december 2026, og den anden er pr. 1. januar 2027.

  • 1 stilling: 37 timer ugentligt med vagt hver 3. weekend pr. 1. januar 2027.

Alle stillinger indebærer blandede vagter med dag-, aften- og nattevagter.

Angiv venligst i din ansøgning, hvilken eller hvilke stillinger du er interesseret i.

Stillingen er i FAM (Fælles Akutmodtagelse), hvor opgaverne ofte er akutte og uforudsigelige. Det er derfor vigtigt, at du trives i et til tider travlt miljø, er robust og har mod på at tage del i det akutte arbejde. Du skal samtidig være tryg ved, at arbejdet også indebærer kontakt med blod, kropsvæsker og patienter i akutte situationer.

Arbejdsopgaver for en serviceassistent:

  • Primært rengøringsopgaver efter plan i de kliniske senge- og behandlingsafsnit
  • Transportopgaver og anden understøttende service i forbindelse med patientbehandlingen
  • Har ansvar for at arbejde med og efter afdelingens politikker, retningslinjer og instrukser
  • Har ansvar for egen udvikling, og sammen med ledelsen at holde sig ajour og tilegnelse af ny viden
  • Tager ansvar for sidemandsoplæring af nye kollegaer i samarbejde med serviceleder

Lidt om dig:

  • Du er serviceminded og gør en forskel for patienterne
  • Udviser engagement, positiv indstilling og handlekraft
  • Har evne og vilje til at samarbejde tværfagligt men også til at arbejde selvstændigt
  • Du er robust (fysisk såvel som psykisk), og kan have mange bolde i luften og bevare både overblik og godt humør - også på meget travle dage
  • Du taler, læser og forstår dansk – også via telefon

Uddannelse:

  • Du skal på sigt gennemføre Erhvervsuddannelsen som hospitalsserviceassistent, hvis du ikke har den i forvejen. Ydermere skal du have bestået dansk og matematik svarende til 9. klasses niveau. (gælder kun den faste stilling og ikke vikariaterne)

Vi tilbyder:

  • Et job med høj grad af selvstændighed
  • Godt kollegialt samarbejde og opbakning
  • God introduktion og uddannelse til jobbet
  • Efteruddannelse i specielle funktioner
  • Moderne metoder, arbejdsredskaber og hjælpemidler

Hvis du har spørgsmål:

kan du henvende dig til funktionsleder Nicolaj West på mobil 3057 7356. Indenfor tidsrummet kl. 10-12 på hverdage.

Vi forventer at holde samtaler uge 46.

Se mere om vores afdeling her www.ouh.dk/rhs

Løn og ansættelsesforhold:

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst 32.37 som Serviceassistent. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi gør opmærksom på, at der automatisk indhentes børneattest ved evt. ansættelse.

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark