Elektriker til Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Region Syddanmark · CVR 29190909
- Sted
- 6200 Aabenraa
- Slået op
- For 2 uger siden
- Ansøgningsfrist
- 23. oktober 2026 · Frist om 2 dage
- Branche
- Bygge og anlæg
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Leder du efter et job der giver mening, i en virksomhed der udretter noget meningsfuldt for samfundet, så har du her chancen.
Vi søger en ny kollega til vores el-team på Sygehus Sønderjylland - Aabenraa Sygehus.
Hos os vil du få et selvstændigt job i en afdeling præget af et uhøjtideligt miljø med gode kolleger inden for mange forskellige faggrupper. Du vil få base på vores sygehus i Aabenraa, men arbejde på vores andre matrikler kan forekomme.
Du vil blive en del af el-teamet, hvor du sammen med dine kollegaer, også vil have tværfagligt samarbejde med de øvrige teams i afdelingen.
Du skal på sigt indgå i vagtordning, hvorfor det er et krav, at du bor inden for rimelig afstand til sygehuset.
Vi søger en positiv og engageret person med gode kompetencer inden for el-området. Du skal være omstillingsparat, og indstillet på altid at sætte patienten og klinikken først i alle opgaver, der udføres.
Hos os kan du bl.a. møde disse opgaver:
- Opgaver der kommer fra klinikken som er almindelige el opgaver
- Driftsstyring og optimering af nye såvel som eksisterende el-anlæg.
- Reparation og vedligeholdelse af sygehusets komplekse anlæg og installationer, både svag- og stærkstrøm
- Medvirke til vedligeholdelse og systematiseret eftersyn/afprøvning iht. gældende lovgivning og retningslinjer.
- Medvirke i drift og vedligeholdelse af afdelingsbestemt udstyr.
- Almindelig forefaldende arbejder.
Faglige kvalifikationer:
- Svendebrev som elektriker, automatikmekaniker eller tilsvarende
- Kendskab til netværksinstallationer
- Det vil være en fordel, hvis du har elevatorkurset eller lyst til at erhverve dette.
- Ønskeligt med kendskab til ABA, nød- og paniklys.
- Kørekort kategori B
- God IT-forståelse
- Kan tale, skrive og læse dansk.
Personlige kvalifikationer:
Vi ønsker en kollega som er god til at samarbejde på tværs af afdelingen, men som også selvstændig kan løse opgaverne - en teamplayer, hvor det gode samarbejde vægtes højt.
Det forventes, at du er fleksibel og serviceminded i forhold til at løse opgaverne, at du er positiv og har et humoristisk livssyn og har lyst til faglig og personlig udvikling. Hos os hjælper vi hinanden og går ikke op i om opgaver tilhører det ene eller andet team.
Teknisk Afdeling på Sygehus Sønderjylland består af en samlet stab på 50 medarbejdere, hvoraf ca. 25 medarbejdere, inden for forskellige faggrupper, servicerer Aabenraa Sygehus. Afdelingen er ansvarlig for sygehusets forsyninger med energi, vand, luftarter, nød-elforsyning og andre tekniske fornødenheder til sygehusets drift. De anlæg vi servicerer, er ofte med til at sikre patiensikkerheden i samarbejde med de kliniske fagligheder. Det er derfor vigtigt at vores afdeling er en god, solid og venlig samarbejdspartner for det øvrige personale så vi hele vejen rundt i organisationen sætter patientens tilfredshed på dagsordenen.
Der lægges vægt på forebyggende vedligeholdelse for at opnå optimal teknisk og økonomisk vedligeholdelse. Der vil i stillingen indgå projektopgaver, hvorfor du skal kunne trives med dette.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med din faglige organisation og med en prøvetid på 3 måneder. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og lønnen forhandles med den faglige organisation. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst 32.23.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Sygehus Sønderjylland er røgfrit, og man må som ansat ikke ryge i arbejdstiden – heller ikke E-cigaret.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teknisk souschef Benjamin Christensen på tlf. 23615098 i tidsrummet mandag til torsdag kl. 07.30-15.00 og fredag kl. 07.30-14.30 eller til teamansvarlig Jens Bjørn Andersen på 79970837 i samme tidsrum.
Ansøgningsfrist den 23. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt den 27 og 28. oktober 2026.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Informationer om stillingen:
Arbejdsgiver:
- Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus, Kresten Phillipsens vej 15, 6200 Aabenraa
Vi tilbyder:
- Ordnede forhold
- Gode kollegaer med høj faglig sparring
- Indflydelse på løsningen af dine arbejdsopgaver
- Work/life balance
- Sikkerhed i jobbet
- Fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning
- Adgang til relevant efter- og videreuddannelse
- Vi har også en lang række andre goder som gratis frugt- og kaffeordning, mulighed for medlemskab af forskellige fællesskaber, personaleforening og motionsklub.
- En god og velfungerende arbejdsplads.
- Et anderledes, spændende og meningsfyldt arbejdsmiljø.
- En travl hverdag, med inspirerende kollegaer og stor selvstændighed.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi ser frem til din ansøgning.
Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.