jajob.dk

Ergoterapeut til Sundheds- og omsorgspladser på Bornholm – vil du gøre en forskel for borgerens hverdagsliv?

Region Hovedstaden · CVR 29190623

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
Denmark
Slået op
For 2 uger siden
Ansøgningsfrist
9. november 2026
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra HR-Manager

Vil du være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor dit faglige engagement sikrer, at vores borgere kommer godt tilbage til hverdagen? Vi søger en ergoterapeut til en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med start den 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.

Dine primære opgaver bliver genoptræning og rehabilitering på sundheds- og omsorgspladserne på rehabiliteringscenter Sønderbo. Opgaverne er afvekslende, udfordrende og meningsfulde. Du vil træde ind i et miljø præget af høj faglighed, tæt sparring og en smittende god stemning, hvor man løfter i flok.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En meningsfuld hverdag: Du er med til at sikre en helhedsorienteret, rehabiliterende indsats via genoptræning, supervision, råd og vejledning.
  • Afvekslende opgaver: Du arbejder med borgere inden for alle somatiske diagnoser og aldersgrupper, med primært fokus på den ældre borger.
  • Stærk faglig udvikling: Vi tilbyder en grundig oplæring og introduktion, du har gode muligheder for at specialisere dig og videreudvikle dine kompetencer.
  • Tværfagligt samarbejde: Du får et tæt samarbejde og daglig sparring med fysioterapeut samt det øvrige sundhedspersonale.
  • Dejlige omgivelser: Mulighed for at bo og arbejde tæt på naturen på en fantastisk ø.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Er uddannet ergoterapeut.
  • Arbejder selvstændigt, bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag og tager ansvar.
  • Tænker naturligt hverdagsaktiviteter ind som en central del af borgerens genoptræning.
  • Motiveres af tæt tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til den fælles sparring og tværfaglig planlægning af forløbene.
  • Kommunikerer flydende på dansk, både i skrift og tale.

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer, der ligger i dag tid.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for Ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Sønderbo er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist

Ansøgning skal senest være os i hænde mandag d. 9. november 2026.

Spørgsmål?

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende terapeut Camilla Schmeltzer på mail: cnie0126@regionh.dk,  tlf. 38 67 18 01.

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Region Hovedstaden