jajob.dk

Husassistent til Måltider og Ernæring, Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland · CVR 29190941

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
Denmark
Slået op
Slået op i dag
Ansøgningsfrist
11. november 2026
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Talentech

Husassistent til Måltider og Ernæring, Aalborg Universitetshospital. 

Motiveres du af at gøre en forskel? Besidder du overblik og trives med at tage ansvar? Så har du lige nu en enestående chance for at blive en del af teamet hos Måltider og Ernæring på Aalborg Universitetshospital. 

Vi søger positive og servicemindede kollegaer til at indgå i vores Opvask-, Pakke- og Distributionsområde på det nye Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst. 

Din nye hverdag 
Hos Måltider og Ernæring bliver du en del af et team, som har til ansvar at sikre at alle madvogne bliver rengjort, klargjort, pakket og distribueret til samtlige måltider til patienterne. Udover pakning og håndtering af madvogne, vil der også være opgaver som opvask af produktionsudstyr og daglig og grundig produktionsrengøring. Opvask og Pakke-/Distributionsområderne er centrale områder, for at patienten kan modtage den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt, som er omdrejningspunktet for Måltider og Ernærings mission. I vores Distributionsområde pakker og sender vi lige nu mad til patienter og kantiner på 7 forskellige matrikler, hvilket kræver overblik og præcision samt en høj hygiejneforståelse. 

Vi er en arbejdsplads der har åbent alle årets dage, så der forventes at kunne møde ind på hverdage, weekender og helligdage, og vagterne varierer i tidsrummet fra kl. 04.00 – kl. 22.00. Hvis du er afhængig af offentlige transportmidler, så skal du sikre dig at du kan møde i ovenstående tidsrum. 

Vi værdsætter en positiv indstilling til løsning af opgaver, og at man har lyst til at bidrage. Det er også godt at kunne være fleksibel, da arbejdsgangene i huset stadig er nye, og det betyder løbende justering i opgaverne. Aalborg Universitetshospital bliver et højt automatiseret hospital, og denne implementering er vi også i gang med i Opvask og Pakke-/Distributionsområderne. 

 

Om os  

I hele Måltider og Ernæring er vi et team på ca. 160 medarbejdere og du vil du få en hverdag, hvor vi sætter en ære i at give god service og høj kvalitet. Vi tilbereder måltider til både Psykiatrien og hospitalerne i Aalborg, Farsø og Hobro.  

Vi tilbyder en struktureret arbejdsdag, hvor du også arbejder sammen med andre faggrupper og hvor arbejdsfællesskabet prioriteres meget højt.  

Et godt arbejdsmiljø tager vi meget seriøst, og vi arbejder hele tiden med løbende inddragelse og udvikling. Noget af det første du vil opleve som ny kollega er vores onboardingprogram, hvor du som ny bliver taget trygt og godt imod. Dine nye kollegaer står klar til hjælpe dig, og du vil blive tilknyttet en mentor i din første tid i køkkenet. Vi er en blandet flok af medarbejdere. Vi består både af unge og mere erfarne medarbejdere, og vi har en organisation med en stærk ledelsesstruktur, så vores medarbejdere har synlig ledelse i hverdagen. 

 

Om dig 

Du har overblik og kan lide at arbejde struktureret. Du er ikke bange for at tage ansvar for egne opgaver og indgå i samarbejdet med dine kollegaer for at få løst opgaverne. Du er fleksibel og serviceminded. Din faglige baggrund kan være al erfaring, som har været med til at styrke dine kompetencer inden for ovenstående. Det kan også være at du ikke har været på arbejdsmarkedet i så mange år, men det vigtigste er at du har lyst og motivation til at få styrket dine kompetencer. 

Ansøgningsfrist 
Den 11. november 2026. Ansættelsessamtalerne afholdes løbende. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst med FOA for husassistenter m.fl.  

37 timer om ugen, fast ansættelse. 2 stillinger. 

Tiltrædelse hurtigst muligt og/eller 1. december 2026. 

Ansøgning og kontakt 
Louise Parking Knudsen, Driftsleder, Måltider og Ernæring på mail lokn@rn.dk. Ansøgninger modtages ikke på mail men udelukkende igennem det elektroniske system. Alle ansøgninger gennemgås.  

 

 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Hospitalsbyen 1, Gistrup
Afdeling
Måltider og Ernæring, Aalborg 2
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
259dac8e20404b54a2c767f55d322f58
Søg job

Kontakt

Navn: Louise Parking Knudsen
Titel: Projektleder
E-mail: lokn@rn.dk

Dette jobopslag fra Region Nordjylland er hentet fra Talentech. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Region Nordjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Region Nordjylland