jajob.dk

Bliv sælger i BAUHAUS Odense - 37 timer om ugen

Bauhaus Danmark · CVR 19555305

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
Denmark
Slået op
For 2 uger siden
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Ansættelse
Fuldtid
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Easycruit

Kan du lide at tage ansvar, give god service og arbejde i en hverdag med både fart og fællesskab? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter!

Du behøver ikke kende hele sortimentet fra starten. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, imødekommende og har lyst til at lære nyt. Har du erfaring fra butik eller byggemarked er det et plus, men det er ikke et krav.

Det her kan du glæde dig til:

  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden i mål
  • En arbejdsplads med ærlighed, respekt og godt humør i hverdagen
  • Mulighed for at vokse - både fagligt og personligt
  • Medarbejderrabat og adgang til landsdækkende rabataftaler
  • WEEKENDVAGTER HVER 3. UGE

Din hverdag som sælger

Varehuset summer af liv. Kunderne kommer med projekter, spørgsmål og forventninger – og det er her, du gør forskellen. Du er synlig på gulvet, tager aktivt kontakt og guider kunden hele vejen fra behov til køb.

Vi vil være kundernes foretrukne byggevarehus, og derfor er din rolle afgørende. Det handler om at skabe tillid, give kompetent rådgivning og sikre, at kunden går herfra med den rigtige løsning – og lysten til at komme igen. 

Dine opgaver kan blandt andet være

  • Tage aktiv kontakt til kunder og afdække deres behov
  • Rådgive, inspirere og sælge løsninger, der skaber værdi for kunden
  • Sikre høj service og en professionel kundeoplevelse – hver gang
  • Arbejde målrettet med mersalg og salgsoptimering
  • Sørge for, at afdelingen fremstår indbydende, ryddelig og salgsklar
  • Samarbejde tæt med kolleger på tværs af varehuset for at give kunden den bedste oplevelse

Klar til at blive den sælger, du selv ville ønske at møde?

Vi gør os umage for at give dig en god start og en arbejdsdag, der både er travl og sjov. Her er der kort vej fra idé til handling - og vi hjælper hinanden, når det gælder.

Send din ansøgning allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte Salgschef Allan Sander Jensen til en uforpligtende snak.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Dette jobopslag fra Bauhaus Danmark er hentet fra Easycruit. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Bauhaus Danmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Bauhaus Danmark