jajob.dk

Praktikant til Forecast & Replenishment (F&R) i BAUHAUS

Bauhaus Danmark · CVR 19555305

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
8000 Aarhus
Slået op
For 4 uger siden
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026 · Frist om 4 dage
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Easycruit

Skal du i praktik i foråret 2027, og drømmer du om at arbejde med vareflow, forecasting og leverandører i en international virksomhed? Er du nysgerrig og klar på at gøre en forskel? Så skal du måske med på holdet som vores nye F&R-praktikant i BAUHAUS. 

I BAUHAUS arbejder vi målrettet for at sikre, at vores kunder altid møder de rigtige varer, i den rigtige mængde, på det rigtige tidspunkt – både i varehusene og på webshoppen. I F&R-afdelingen får du en central rolle i at sikre effektiv vareflow, stærke prognoser og et tæt samarbejde med hele organisationen.

Som praktikant i F&R bliver du medansvarlig for at sikre korrekt varetilstedeværelse gennem centraliseret forecasting og varebestilling. Du får mulighed for at afprøve din teoretiske viden i en afvekslende hverdag, hvor der er masser af opgaver at kaste sig over.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Forecasting og bestilling af varer på tværs af alle salgskanaler
  • Central bestilling af både sortimentsvarer, kampagnevarer og større fordelingsmængder
  • Samarbejde med varehuse, webshop, indkøb og logistik på tværs af organisationen
  • Samarbejde med eksterne leverandører om ordre- og vareflow

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for logistik, supply chain management, økonomi eller lignende
  • Har interesse for vareflow, forecasting og arbejdet med data
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • Trives med samarbejde og kontakt på tværs af forskellige afdelinger
  • Er nysgerrig, lærevillig og har lyst til at tage ansvar for dine egne opgaver

Hvad siger en af BAUHAUS' tidligere praktikanter?

”BAUHAUS har levet op til alle mine forventninger til et godt praktiksted. Varierende arbejdsdage med rig mulighed for at få ansvar og medbestemmelse over sine opgaver. Jeg har arbejdet på niveau med de fastansatte i teamet og følt mig som medarbejder frem for praktikant.

Du har som praktikant rig mulighed for at udvikle dine faglige evner og præge dit praktikophold med lige netop dét, som du ønsker at lære. Der er gode fremtidsmuligheder i organisationen, hvis du gør et godt stykke arbejde. Jeg er selv blevet fastansat som Indkøbskoordinator i BAUHAUS efter endt praktik.” – Simon Jensen, Indkøbspraktikant efteråret 2024 og nu Indkøbskoordinator

Et praktikophold med ansvar og medindflydelse
Som praktikant i vores F&R-afdeling bliver du en del af et team, der består af 12 engagerede medarbejdere. Teamet består af en god blanding af både erfarne retail-medarbejdere samt nyuddannede. Du kan forvente et praktikforløb med:

  • Mulighed for at præge forløbet i relation til dine læringsmål og opgaveskrivning
  • Fleksibilitet i forhold til sammen at sikre, at du får et optimalt praktikforløb med en stejl læringskurve og fastlagte skrivedage
  • En tempofyldt hverdag, hvor du skal kunne bevare overblikket og tage ansvar
  • Kantineordning og kaffe-/te-/frugtordning

Tiltrædelse og varighed
Dit praktikforløb starter onsdag den 6. januar 2027 og slutter efter aftale, dog med en varighed på minimum tre måneder. Praktikken er ulønnet og på fuld tid. Vi sørger naturligvis for fuld forplejning, mens du er her.

Lyder praktikpladsen som noget for dig?

Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte teamleder Marianne Nielsen på tlf. 40 38 59 82.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

Dette jobopslag fra Bauhaus Danmark er hentet fra Easycruit. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Bauhaus Danmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Bauhaus Danmark