jajob.dk
Sted
9800 Hjørring
Slået op
For 9 dage siden
Ansøgningsfrist
12. november 2026
Ansættelse
Deltid
Branche
Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning · Sanger
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Jobnet

Kirkesanger søges

Bjergby-Mygdal Sognes Menighedsråd søger en kirkesanger

pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

 

Vi er et pastorat, som er kendetegnet ved, at der er et særdeles godt og positivt samarbejdsklima    

         mellem medarbejdere og menighedsråd, og hvor alle er åbne for nytænkning og udvikling.

 

Vi søger en god og stabil sanger, der kan understøtte fællessangen og være med til at styrke kirkegængerne i at synge sammen. Vi forventer, at du er en åben og imødekommende person,

som med god situationsfornemmelse og selvstændighed kan og vil være med til at understøtte gudstjenesten på en professionel og engageret måde.

 

Vi er et pastorat med to kirker. Vi har klassiske højmesser, musikgudstjenester, familiegudstjenester              og andre kirkelige arrangementer. Der er gudstjenester hver søndag fordelt på de to kirker.

 

Ved gudstjenesterne er det kirkesangerens opgave at læse de ind- og udgangsbønner, som præst og menighedsråd har vedtaget at bruge.

 

Vi søger en kirkesanger, der:

·       har en god liturgisk fornemmelse og en bred faglighed inden

for både den klassiske og rytmiske genre

·       kan forestå sang, den vokale del af liturgi og menighedssang, ved gudstjenester,

kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter såvel i som uden for kirken

·       evt. kan synge solo ved højmesser og kirkelige handlinger

·       evt. kan medvirke ved babysalmesang

·       evt. kan medvirke musisk ved børne- og ungdomsarbejde og kirkens øvrige aktiviteter

 

Vi forventer, at du:

·       har relevant uddannelse og basisviden inden for kirkemusik og kirkefaglighed

·       er udadvendt og har gode samarbejdsevner

·       har interesse for Folkekirkens opgave og vil deltage aktivt i menighedslivet

·       vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med vores præst, organist,

øvrige personale, menighedsråd samt frivillige medarbejdere

 

 Vi tilbyder:

·       gode og åbne arbejdsforhold med præst, organist og menighedsråd, der lægger stor vægt på musikkens og sangens rolle i gudstjenesten

·       aktiv menighed med en god kirkegang

·       et godt samarbejdsmiljø, hvor der er rum til at udvikle sig såvel personligt som fagligt

·       pt. en stilling på 9 timer pr. uge – men en stilling, hvor der med den rette kirkesanger er gode udviklingsmuligheder

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder  eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet                                                                333.747,51 kr. – 475.590.07 kr. (nutidskroner).  

Rådighedstillægget udgør årligt 27.641,26 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.082,22 kr. (nutidskroner).

 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

 

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.

 

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådene indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

 

 

 

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Sognepræst Mette Dolberg, tlf. 51 48 10 22

Personaleansvarlige Kurt Jensen, tlf. 23 30 55 74                                                                               

 

Ansøgningsfristen er fredag d. 13. november 2026 kl. 12.00                                                          Ansøgning samt evt. referencer, sendes til Bjergby-Mygdal Sognes Menighedsråd

på mail: 8461fortrolig@SOGN.DK

Ansættelsessamtale og prøvesang forventes afholdt i uge 47 eller efter aftale.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at                                                                                                                        

-        der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen                                                   

-        der er tre måneders prøvetid.

 

Læs mere om sognene på www.bjergby-mygdalkirker.dk

 

 


      

Dette jobopslag fra Bjergby-Mygdal Menighedsråd er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Bjergby-Mygdal Menighedsråd? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Bjergby-Mygdal Menighedsråd