jajob.dk

Klejnsmed eller ufaglært medarbejder søges

Catek A/S · CVR 46387570

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Gjerlev J, Denmark Importeret fra Jobnet

Smed / klejnsmed eller erfaren ufaglært
CATEK A/S, Gjerlev

Hos CATEK A/S har vi travlt og søger derfor en ny kollega til værkstedet. Vi er et 10-mands smede- og maskinværksted i Gjerlev og er underleverandør til en række forskellige industrier. Du må gerne være uddannet klejnsmed eller ufaglært med solid erfaring fra faget.

Vi søger en, der har lyst til faget og kan lide at se et stykke arbejde blive færdigt, fra tegning til færdigt emne. Du går op i at levere ordentligt arbejde og synes, det er spændende at løse nye opgaver.

Om jobbet
Du bliver en del af et mindre team, hvor samarbejde og fleksibilitet er i fokus, og arbejdsopgaverne er varierede.

Den normale arbejdstid er mandag til torsdag kl. 6.00-16.00. Ved travlhed kan der forekomme overarbejde, typisk om fredagen. Når vi kun møder fire dage om ugen, er det vigtigt, at alle kan regne med hinanden. Derfor lægger vi vægt på stabilt fremmøde, og på grund af den tidlige mødetid er det en fordel, at du bor i nærheden af Gjerlev.

Vi forventer, at du

  • har nylig erfaring fra branchen

  • kan svejse (gerne erfaring med flere svejsemetoder)

  • kan læse og forstå tekniske tegninger

  • taler og skriver dansk

  • er praktisk anlagt og kan arbejde selvstændigt

  • er fleksibel og klar på skiftende opgaver

  • trives i et mindre team

  • har kørekort B. Truckcertifikat er en fordel

Vi tilbyder

  • 4-dages arbejdsuge (mandag-torsdag)

  • et alsidigt job, hvor ingen dage er ens

  • et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger

  • kort fra idé til handling

  • mulighed for at udvikle dine kompetencer, fx kurser og certifikater

  • løn efter kvalifikationer

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til ch@catek.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Charlotte Laursen på tlf. 21 13 65 63.

Hvis du ikke har hørt fra os inden for 14 dage efter din ansøgning, er stillingen besat til anden side.

Vi ønsker ikke henvendelser fra vikarbureauer.

Dette jobopslag fra Catek A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Catek A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu