jajob.dk

Underviser søges til varmtvandstræning i Hammel og Hinnerup

LOF Midtjylland · CVR 32950833

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
8800 Viborg
Slået op
For 2 uger siden
Ansøgningsfrist
2. december 2026
Ansættelse
Deltid
Branche
Undervisning og vejledning · Aftenskolelærer
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Jobnet

Underviser søges til varmtvandstræning i Favrskov Kommune

LOF Midtjylland søger en engageret underviser til varmtvandstræning i Hammel og Hinnerup i Favrskov Kommune. Vi ønsker at oprette nye hold, hvor deltagerne får mulighed for at arbejde med bevægelse, styrke, balance og mobilitet i skånsomme rammer.

Som underviser skal du kunne tilrettelægge undervisningen, så øvelserne kan tilpasses deltagernes forskellige behov og forudsætninger. Det er vigtigt for os, at deltagerne oplever både faglighed, tryghed og et godt fællesskab på holdet.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med bevægelse, træning, fysioterapi, idræt eller lignende

  • er tryg ved at undervise grupper

  • kan tilpasse øvelser til forskellige niveauer og fysiske forudsætninger

  • er imødekommende og god til at skabe en tryg stemning

  • har interesse for folkeoplysning og for at gøre bevægelse tilgængelig for flere

Erfaring med varmtvandstræning er en fordel, men det vigtigste er, at du har de rette faglige og personlige kompetencer.

Der er tale om timebaseret undervisning på et eller flere hold. Du ansættes som timelønnet underviser hos LOF Midtjylland og aflønnes efter gældende løncirkulære for folkeoplysningen. Vi planlægger holdene til forårssæsonen 2027.

Lyder det som noget for dig?

Så send en mail til job@lof-midtjylland.dk og fortæl kort om dig selv, din erfaring og din motivation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anisette Bjerringholm på mail: Anisette@lof-midtjylland.dk eller tlf: 93394544.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bh LOF Midtjylland

Dette jobopslag fra LOF Midtjylland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for LOF Midtjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra LOF Midtjylland