Faglært tekniker til produktionsvirksomhed, aften-, nat- eller weekendhold
Envases Europe A/S · CVR 67287118
Er du automatikmekaniker, mekaniker, industritekniker eller lignende? Og vil du være med til at holde Danmarks mest avancerede dåseproduktion kørende for fuld damp?
Hos Envases i Skive søger vi engagerede teknikere, der har flair for mekanik, akut fejlfinding og vedligehold. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi tager ansvar, hjælper hinanden og holder en uformel omgangstone med plads til et godt grin.
Dine primære opgaver
- Overvågning af vores automatiserede produktionsudstyr
- Akut fejlfinding og problemløsning, når teknikken driller
- Løbende vedligeholdelse og optimering af maskinparken
- Sparring og faglig assistance til dine kolleger på holdet
Vores forventninger til dig
- Du er faglært (automatikmekaniker, mekaniker, industritekniker eller tilsvarende)
- Du har stærk mekanisk forståelse og arbejder struktureret med kvalitets- og fejlfinding
- Du tager initiativ, er fleksibel og følger opgaverne helt i mål
- Du taler og skriver dansk
Vi tilbyder
- Gode arbejdstider (vælg det hold, der passer dig):
Aftenhold: 4-dages uge (Mandag–torsdag 14.10–23.25).
Nathold: 5-dages uge (Start søndag aften og slut fredag morgen med følgende arbejdstider alle dage: 23.25 – 06.54).
Weekendhold: 2 lange vagter (Fredag 14.10–02.10 og søndag 11.20–23.20).
- Grundig oplæring i vores produktionsudstyr
- Løn efter overenskomst, mulighed for attraktiv sundhedsforsikring, fysioterapeut- og frugtordning.
- Høj fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø
Er du klar til at prøve noget nyt?
Send dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge.
Dette jobopslag fra Envases Europe A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Envases Europe A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.