jajob.dk

Natteravn med truckcertifikat? Så har vi jobbet til dig!

Medarbejderne ApS · CVR 32647677

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Ans By, Denmark Importeret fra Jobnet

Vi søger 3 operatører til natholdet 🌙

Medarbejderne ApS søger på vegne af en mellemstor produktionsvirksomhed beliggende mellem Viborg og Silkeborg 3 operatører til nathold.

Virksomheden producerer mineralblandinger til landbruget og lægger stor vægt på kvalitet, præcision og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og en positiv omgangstone er en naturlig del af hverdagen.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af produktionen, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udtapning og påfyldning af produkter i bigbags.

  • Truckkørsel i forbindelse med håndtering og flytning af produkter.

  • Aflæsning og efterfølgelse af produktionsopskrifter.

  • Korrekt dosering af de forskellige ingredienser og mineralblandinger.

  • Korrekt mærkning af de færdige produkter.

  • Oprydning og rengøring af arbejdsområdet efter endt skift, så produktionen er klar til dagholdet.

Det er vigtigt, at du arbejder struktureret og omhyggeligt, da korrekt dosering og mærkning har stor betydning for produktets kvalitet.

Vi forestiller os, at du

  • Har et gyldigt truckcertifikat – det er et krav.

  • Taler, læser og forstår dansk, så du kan læse, forstå og følge produktionsopskrifter og arbejdsinstruktioner.

  • Er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde.

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives med at være en del af et team.

  • Har en positiv indstilling og bidrager til et godt samarbejde og en god omgangstone.

  • Er indstillet på fysisk arbejde og på at holde orden omkring dig.

Erfaring fra produktion er en fordel, men det vigtigste er, at du har den rette indstilling og lyst til at gøre en god indsats.

Hvad kan du se frem til?

Du bliver en del af en mellemstor virksomhed med en god arbejdskultur, hvor man hjælper hinanden, tager ansvar og bidrager til et godt fællesskab. Her er det vigtigt, at alle gør deres bedste, passer ind i teamet og er med til at sikre en god tone i hverdagen.

Arbejdstid

Du arbejder på nathold fra søndag nat til fredag nat.

Opstart

Vi ønsker opstart snarest muligt.

Lyder det som noget for dig?

Har du truckcertifikat, trives du med natarbejde, og er du klar til at blive en del af et godt team? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Medarbejderne ApS håndterer ansættelsen for virksomheden. Bemærk at ansøgninger og CV via mail bliver IKKE behandlet! Du kan ansøge om stillingen via dette link; https://medarbejderne.peopletrust.dk/candidate/?module=candidateweb&page=Job&action=readMore&jobId=1020177

Medarbejderne ApS er et veldrevet rekruttering og vikarbureau med over 20 års erfaring. Vi har kontorer 9 forskellige i landet. Vi er medlem af VikarBranchen i DI, hvilket forpligtiger os til at overheolde et sæt regler. Du er i gode hænder hos os.

Dette jobopslag fra Medarbejderne ApS er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Medarbejderne ApS? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu