jajob.dk

Konsultationssygeplejerske til lægepraksis, Hundested.

Alles Lægehus · CVR 21479578

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
3390 Hundested
Slået op
For 2 uger siden
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026 · Frist om 4 dage
Ansættelse
Deltid
Branche
Sundhed, omsorg og personlig pleje · Sygeplejerske
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Jobnet

Ønsker du en hverdag der er uforudsigelig? En hverdag med gode muligheder for at lære nyt og udvikle dig som konsultationssygeplejerske, så er jobbet hos os lige noget for dig.

Vi arbejder målrettet mod, at vores lægehuse skal være et rart og trygt sted, hvor vi har fokus på at sikre god faglig kvalitet, nærhed og respekt for både patienter og medarbejdere.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Telefonvisitation, tidsbestilling, rådgivning i telefon og ved personligt fremmøde.
  • Svar på diverse prøver, e-mail besvarelser, receptfornyelser.
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer og kronikerkontroller.
  • Halspodninger, urin undersøgelser, CRP, INR.
  • Behandling af sår, blodprøvetagning, EKG, lungefunktionsundersøgelser.
  • Børneundersøgelser og børnevaccinationer m.m.
  • Administrative registreringer og akutte opgaver.

Vi søger en sygeplejerske, der tager del i den faglige udvikling, hvor der bl.a. er stor fokus på opgavefordeling og kompetenceudvikling. Der vil være en høj grad af selvstændighed i de daglige opgaver, og du vil også indgå i et fagligt miljø, samt have kontinuerlig sparring med dine kolleger i lægehuset.

Vi forventer at:

  • Du har flere års erfaring som sygeplejerske gerne fra almen lægepraksis eller tilsvarende
  • Du er åben, imødekommende og motiveres af en foranderlig hverdag
  • Du udviser en høj grad af respekt og medmenneskelighed i arbejdet med patienterne
  • Du har flair for administrative opgave, og er velformuleret på skrift
  • Du har flair for telefonvisitation og IT
  • Du medvirker til at skabe et positivt og konstruktivt fagligt arbejdsmiljø

Derudover har du lyst til at have indflydelse på din egen hverdag og gøre en forskel for patienterne. Du arbejder målrettet og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Stillingen er 32-37 timer ugentlig. Løn er overenskomstfastsat mellem DSR/AL. Opstart snarest muligt.

Er du nysgerrig på indholdet i stillingen eller hverdagsstrukturen er du velkommen til at kontakte Souschef Line Christiansen på telefon +45 4880 4885. 

Hvis du kan se dig selv i stillingen som konsultationssygeplejerske, så glæder vi os til at høre fra dig. Upload din ansøgning samt CV senest d. 25.08.26. Samtaler afholdes løbende og stillingen bliver besat når den rette kandidat er fundet. 

Dette jobopslag fra Alles Lægehus er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Alles Lægehus? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Alles Lægehus