jajob.dk

Meget fleksibelt job med lange vagter og rejser

Annas hushjælp · CVR 21276782

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
2920 Charlottenlund
Slået op
For 7 dage siden
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Ansættelse
Fuldtid
Branche
Sundhed, omsorg og personlig pleje · Handicaphjælper
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Hotjob Importeret fra Jobnet
  • Sætter du pris på, at dit arbejde giver livskvalitet for et andet menneske?

  • Kan du lide et alsidigt arbejde med både tilbagevendende og nye arbejdsopgaver?

  • Ønsker du et arbejde med 20 fridage og kun 10 arbejdsdage pr. måned?

  • Ønsker du medindflydelse på arbejdsdagenes placering?

Jeg er en kvinde på 47 år med muskelsvind, som søger en 30-50-årig personlig hjælper til 10 døgnvagter pr. måneden. Vagterne ligger samlet i 2 perioder af 5 døgn i træk. Derudover kan der forekomme ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Dine arbejdsdage bliver planlagt 2-3 måneder i forvejen, dog skal du være indstillet på to gange årligt at blive kaldt på arbejde med kort varsel.

Arbejdsopgaverne er meget varierende og indbefatter:

  • Løft (Det er et krav med en minimumshøjde på 170 cm)

  • Personlig pleje

  • Husholdning

  • Ledsagelse

  • Bilkørsel (B-kørekort er et krav)

  • Madlavning

  • Hjælp til at blive vendt i sengen om natten mv.

Hjælperens rolle: 

Som hjælper vil du blive mine "arme og ben". Du skal hjælpe mig med det, som jeg ikke selv kan, rent fysisk. Indhold i mit liv skaber jeg selv, så du skal hverken være min ven eller mentor. Men da jobbet indebærer en masse tid i hinandens selskab, er det vigtigt med god kemi og kommunikation – vi bliver med tiden en slags ”professionelle venner”.  

Din profil:

Jobbet er skræddersyet til dig, der er skuespiller, musiker, kunstner, dyrker sport, rejser, eller har gang i periodevise projekter, da den komprimerede arbejdstid giver meget lange friperioder, hvor du kan dyrke din(e) hobby(er). Det er vigtigt, at du er meget fleksibel mht. arbejdstider. Derfor er jobbet ikke særlig egnet, hvis du har børn, husdyr, eller andre relationer, der forhindrer dig i at være væk hjemmefra, eller er bundet af andet fuldtidsarbejde eller studie med mødepligt. Ud over fleksibilitet lægger jeg vægt på, at du tager udfordringer med et smil, har humor, gå-på-mod, praktisk sans, er omstillingsparat og desuden mestrer kunsten at være fluen på væggen.

Du skal være forberedt på, at der er dage med mange arbejdsopgaver, men også dage hvor du skal stå til rådighed og være parat til at hjælpe, når behovet opstår. Der er meget tid, hvor du er standby og kan læse eller arbejde på din computer med egne projekter. Du skal have en udviklet situationsfornemmelse og have forståelse for arbejdet i det private hjem. Du skal være nærværende og engageret og kunne arbejde selvstændigt efter mine anvisninger, så du frigiver så meget af min tid som muligt.  

Sådan ansøger du:

Send en ansøgning, hvori du fortæller om dig selv som person og om din baggrund, samt hvorfor du gerne vil være personlig hjælper. Suppler gerne med CV, hvor varigheden af dine tidligere ansættelser fremgår. Hvis du har arbejdet som personlig hjælper hos andre, ser jeg gerne en anbefaling fra din tidligere arbejdsleder. Angiv venligst også alder, civilstand og kontaktinformation (som minimum navn og telefonnummer) så du kan kontaktes med henblik på en eventuel samtale. Vedhæft også gerne billede af dig selv. Ansættelsessamtaler foregår løbende og opslaget vil blive fjernet når den rette kandidat er fundet. Ansøgning sendes til: jobansoning@gmail.com

Dette jobopslag fra Annas hushjælp er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Annas hushjælp? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Annas hushjælp