Kordegn søges
Elling - Strandby - Jerup Menighedsråd · CVR 46239318
Stillingen som kordegn i Elling/Strandby/Jerup sogn, med primært arbejdssted i Elling Sognegård, er ledig, og ønskes besat 1. januar 2027 eller efter aftale.
Hvad får du:
· en stilling på 30 timer pr. uge – primært arbejde på hverdage
· en stilling med mulighed for fleksibilitet i arbejdstidspunkter
· en arbejdsplads fuld af frivilligt folkeligt og kirkeligt liv
· et godt og inspirerende arbejdsmiljø med sognets øvrige 12 ansatte
· Læs mere om sognet på: www.esj-kirker.dk
Hvad skal du lave:
Personregistrering og borgerbetjening: I samarbejde med kirkebogsførende præst ansvar for sognets civilregistrering (fødsler, navne, vielser, dødsfald) samt daglig betjening af kirkekontoret.
Regnskab og økonomi: Daglig bogføring, kreditorstyring, fakturahåndtering samt løbende budgetopfølgning i tæt samarbejde med menighedsrådets kasserer.
Bistår menighedsrådets personaleansvarlige og kasserer med personaleadministrative opgaver.
Sekretæropgaver for præster, menighedsråd samt udvalg og funktioner under menighedsrådet
IT-opgaver: Opdatering af kirkens digitale platforme samt administrative ad-hoc opgaver på kontoret, herunder GDPR.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, hvis den ikke allerede er erhvervet.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435,- kr. – 442.216,- kr. (nutidskroner).
OK24 tillæg på 3.476,- kr. (nutidskroner) pr. År.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Formand Henrik Aaen, 29 66 29 97
Ansøgningsfristen er den 10. november 2026 – Ansøgning samt evt. referencer, sendes til
Elling-Strandby-Jerup Sognes Menighedsråd på mail: 8430fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47 og 48.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen og at der er 3 måneders prøvetid.
Dette jobopslag fra Elling - Strandby - Jerup Menighedsråd er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Elling - Strandby - Jerup Menighedsråd? Slå job op gratis på jajob.dk.