Elektriker med lyst til at kombinere håndværk, salg og administration
Humano Vikar & Rekruttering ApS · CVR 46551397
- Sted
- 6933 Kibæk
- Slået op
- For 2 dage siden
- Ansøgningsfrist
- 14. december 2026
- Ansættelse
- Fuldtid
- Branche
- Bygge og anlæg · Elektriker
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Vil du have en hverdag, hvor du primært arbejder som elektriker – men også får mulighed for tilbudsgivning, kundekontakt, projektledelse, salgsrelaterede opgaver og administration?
For vores samarbejdspartner Regumatic i Kibæk, søger vi en elektriker, der brænder for sit fag og samtidig har lyst til at bruge ca. 20-30 % af arbejdstiden på opgaver som:
- Udarbejdelse af tilbud
- Kundekontakt og netværksaktiviteter
- Salgsrelaterede opgaver
- Koordinerende og administrative opgaver
- Projektledelse
- Resten af tiden (ca. 70-80 %) vil du være ude i marken og arbejde med de klassiske elektrikeropgaver.
Hvad får du?
- En varieret hverdag, hvor du både bruger din faglighed og får lov at udvikle nye kompetencer
- Mulighed for at præge din egen rolle – med mere ansvar, hvis du har lyst
- Et team, hvor samarbejde, ordentlighed og faglig stolthed er i højsædet
- Gode ansættelsesvilkår og fleksibilitet
- Firmabil og kontorplads
Hvem er du?
- Uddannet elektriker med lyst til at bevare håndværket som dit primære fokus
- Nysgerrig på at lære nyt inden for tilbudsgivning, kundekontakt og projektkoordinering ”eller du har måske allerede erfaring med dette”
- Serviceminded, struktureret og med lyst til at tage ansvar
- En person, der trives med at være både ude hos kunder og på kontoret
Interesseret?
Send ansøgning og CV via mail til job@jaconnect.dk.
OBS! Husk at skrive "Elektriker - Regumatic" i emnefeltet.
Bemærk, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
JA Connect varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem JA Connect.
Kontakt Jørn Aas på tlf. 5455 6611, hvis du har spørgsmål om stillingen,
Regumatic er en erfaren el-installatør med base i Kibæk ”Midt- og Vestjylland”, som leverer driftssikre og bæredygtige løsninger inden for elinstallation, varmepumper, ventilation, solceller og energioptimering, til private, erhverv og offentlige institutioner. Med fokus på kvalitet, fleksibilitet og god service guider virksomheden kunderne trygt gennem hele processen – fra rådgivning til færdig installation.
-------------------------------------------------------------------------
JA Connect er et vikar- og rekrutteringsbureau med hovedformål at skabe forbindelse mellem virksomheder og kandidater og dermed kommende medarbejder.
Vores mål er altid at finde de rigtige kandidater til virksomheden, og her tænker vi ikke kun faglighed men i lige så høj grad personlighed.
Vi ser kunder som vores samarbejdspartnere og tror på lange loyale relationer, som giver værdi for både virksomheder og kandidater.
Vi arbejder i de fleste brancher og på alle niveauer.
Dette jobopslag fra Humano Vikar & Rekruttering ApS er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Humano Vikar & Rekruttering ApS? Slå job op gratis på jajob.dk.