jajob.dk

Badevært i Herning Svømmehal

Sundhed & Ældre - Hjemmeplejen · CVR 29189919

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Herning Importeret fra Jobnet
Du møder et smil, får et grin, du har ansvar, du oplever måske en situation du ikke er helt tryk ved, men du har altid en kollega som du kan støtte dig til, og som bakker dig op.
Trivsel og værdier - glade, nysgerrige og spørgende kunder bliver en del af din hverdag.

Kunne du tænke dig at være en del af det fedeste team, hvor grin, alvor, ansvar og samarbejde er en del af jobbeskrivelse?
Vi har to ledige stillinger som badevært i Danmarks største svømmehal. Det er med startdato så hurtig som muligt
Oplæringsperioden starter så snart du er ansat.

Stillingen er på fleksible ugentlige timetal.
Arbejdstiden fordeler sig over dag-, aften- og weekendvagter.
Arbejdsopgaverne er fordelt mellem bassinvagt, overvågning ved kamera og rengøring.

Herning Svømmehal er en værdibaseret arbejdsplads under Herning Kommune. Der er 39 medarbejdere, hvor vores vigtigste opgave er at have kunden i fokus.
Vi skal give kunderne en fantastisk oplevelse. Dette gør vi ved at være nærværende, smilende samt at have sans for de små detaljer der gør, at svømmehallen fremstår ren og indbydende. Derudover arbejder vi målrettet med at have et godt internt arbejdsmiljø, samt fokus på miljøet og bæredygtighed.

Gældende for stillingen er, at du:
  • er serviceminded – sætter kunden i fokus
  • er omstillingsparat og fleksibel
  • evner det gode samarbejde
  • kan arbejde selvstændigt, men også fungere i et team
  • kan bevare overblikket i situationer med højt aktivitetsniveau
  • kan lide at vores svømmehal fremstår pænt og ordentligt
  • kan bestå en erhvervslivredderprøve (vi hjælper med denne del)

Da Erhvervslivreddeprøven er et krav for at bestride jobbet, skal du til samtalen medbringe badetøj. Du vil måske blive testet i, om du kan dykke til bunden på 3,90 meter bassinet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Erhvervslivreddeprøven. Link til prøven

Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Jette Lundø Michaelsen på telefon 51 32 13 41 eller svømmehallens reception på telefon 93 59 51 38.

Ansøgningsfristen er så hurtig som muligt.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 

Dette jobopslag fra Sundhed & Ældre - Hjemmeplejen er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Sundhed & Ældre - Hjemmeplejen? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu