jajob.dk

Sundhedsplejerske til fast stilling i Horsens Kommune

Bakkeskolen & SFO · CVR 29189889

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Horsens Importeret fra Jobnet
Vil du være med til at skabe gode rammer for børns trivsel og familiers hverdag fra den tidlige start og op gennem skoleårene? Sundhedsplejen i Horsens søger en sundhedsplejerske til en fast stilling, hvor relationelt arbejde, faglighed og samarbejde er centrale omdrejningspunkter.

Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt i en kombineret ordning, der rummer opgaver inden for både småbørns- og skolesundhedsplejen.

Vores arbejdsopgaver
Som sundhedsplejerske i Horsens kommune varetager du en bred vifte af sundhedsfremmende og forebyggende opgaver, herunder blandt andet:
  • Sundhedspleje til spæd- og småbørn
  • Skolesundhedspleje
  • Individuelle og målrettede indsatser til familier med særlige behov
  • Samtaler og forløb med fokus på trivsel, udvikling og sundhed
  • Tværfagligt samarbejde med dagtilbud, skoler og øvrige aktører på børne- og ungeområdet
  • Deltagelse i fælles faglige indsatser, udviklingsopgaver og specialiserede tilbud
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet sundhedsplejerske – nyuddannede såvel som erfarne er velkomne
  • Er relationel stærk og arbejder anerkendende i mødet med familier, børn og unge samt kollegaer
  • Har interesse for og lyst til at arbejde i både småbørns- og skolesundhedsplejen
  • Er faglig ambitiøs og nysgerrig
  • Trives i en selvstændig og varieret hverdag med mange samarbejdsflader
  • Bidrager aktivt til fællesskab, vidensdeling og trivsel i kollegagruppen
  • Arbejder struktureret, god til at danne et overblik over egne arbejdsopgaver og den fælles opgaveløsning i teamet
  • Har kørekort og er indstillet på at anvende egen bil i arbejdet
Vi tilbyder
  • Et individuelt tilpasset introduktionsforløb med tilknyttede mentorer, hvor fokus er din oplæring og inddragelse i vores store fællesskab.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med både nyere uddannede og mere erfarne sundhedsplejersker med mange faglige og personlige kompetencer.
  • En engageret og aktiv gruppe af sundhedsplejersker, som vægter, at opgaverne løftes i fællesskab.
  • En arbejdsplads, hvor vi har stort fokus på sundhedsplejens kerneopgaver, og de opgaver, som knytter sig dertil.
  • Et arbejdsfællesskab med gode rammer for faglig udvikling, kollegial sparring og refleksion, samt fast supervision med ekstern supervisor.
  • En arbejdsplads, hvor vi har et fælles fokus på vores arbejdsmiljø ift. trivsel, samarbejde og arbejdsglæde.
  • Løbende kompetenceudvikling, deltagelse i temadage, Landskonference og relevante ERFA-grupper, samt efteruddannelse.
  • Du kan søge mere viden om Sundhedsplejen i Horsens via linket: www.horsens.dk/sundhedsplejen.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse: 01.01.27
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist:
Tirsdag d. 10.11.26.
Husk at vedhæfte bilag og autorisationsbevis.
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 17.11.26

Yderligere oplysninger fås hos
Ledende sundhedsplejerske Rita Øhlenschlæger, tlf.nr. 21333751
Teamkoordinatorer:
Hanne Holbech, Team Syd, tlf.nr. 20588069
Anne Pape, Team Nord/vest, tlf.nr. 21334071
Sofie Langhoff, Team Øst, tlf.nr. 21334363

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og autorisationsbevis, samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.

 

Dette jobopslag fra Bakkeskolen & SFO er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Bakkeskolen & SFO? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu