jajob.dk

Pædagogmedhjælper til barselsvikariat i Furesøs hyggeligste børnehave

Furesø Kommune · CVR 29188327

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Farum Importeret fra Jobnet

Flere børn skal lykkes i fællesskabet – vil du med på holdet?

Sjælden ledig stilling i børnehaven Røde Sol pr. 1. december eller snarest derefter. Stillingen er et barselsvikariat og er på 34 timer om ugen. 

Lidt om Røde Sol:

Vi er det mindste kommunale dagtilbud i Furesø kommune. Vi er normeret til 39 skønne børn og har en dejlig stor legeplads med gamle frugttræer, køkkenhave, gynger, cykelbane osv. Derudover ligger vi 5 min. fra skoven og Farum sø, hvilket vi bruger rigtig meget.

Vi har 2 stuer i huset, men vi arbejder sammen på tværs i planlagte aktiviteter mm. Vi har et fælles årshjul, hvor vi planlægger sammen. Flere af os har været ansat i mange år, hvilket gør at vi har de skønneste traditioner og historier i vores lille hus.

I Røde Sol har vi vækstpladser. Et tilbud til børn med behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats i Furesø Kommune. Vi arbejder meget struktureret i tæt samarbejde med PPR. Der er færre børn på stuen samt en ekstra voksen, hvilket gør at vi kan arbejde målrettet med at flere børn kan lykkedes i det almene børnefællesskab.

Vi kan tilbyde:

  • 6 engagerede kollegaer, der giver plads til forskelligheder og hver især bidrager til en høj faglighed 
  • Stort fokus på kerneopgaven
  • Et godt og respektfuldt forældresamarbejde
  • Tid til forberedelse for alle pædagoger 1 time om ugen
  • Humor og arbejdsglæde

Det vi søger af dig som kollega:

  • Ansvarsfuld
  • Har lyst til at lege
  • Fleksibilitet er en nødvendighed i et lille hus
  • Kan arbejde selvstændig med en mindre børnegruppe
  • Humor og åbenhed
  1.  
  2. Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge Røde Sol, kan du kontakte dagtilbudsleder
  3. Line Sonne på tlf: 72165214 eller på mail: lsn6@furesoe.dk
  4. Røde Sol ligger på Lindegårdsvej 2, 3520 Farum
  5.  
  6. Ansøgningsfrist: 22. november kl. 12.00 (vi er villige til at vente på den helt rigtige).
  7. Samtaler holdes løbende, vi ses😊

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Vi gør opmærksom på, at din private e-mail og/ eller telefonnummer bliver videregivet til faglig organisation i forbindelse med forhandling af løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Dette jobopslag fra Furesø Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Furesø Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu