HR-sagsbehandler til personale- og lønadministration i Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen · CVR 21659509
- Sted
- 2300 København S
- Slået op
- Slået op i går
- Ansøgningsfrist
- 9. november 2026
- Ansættelse
- Fuldtid
- Branche
- Kontor, administration, regnskab og finans · Kontorfuldmægtig
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Så er du måske vores nye kollega i Domstolsstyrelsens HR-center.
En afvekslende arbejdsdag med en bred kontaktflade
Du bliver en del af Domstolsstyrelsens HR-center. Vi varetager de overordnede arbejdsgiveropgaver for Danmarks Domstole og er ansættelsesmyndighed for ca. 1000 ansatte.
Din arbejdsdag vil være afvekslende og bestå af personaleadministration i bred forstand for ansatte i Domstolsstyrelsen og ved domstolene. Du skal bl.a. i samarbejde med vores personalejurister udarbejde stillingsopslag og ansættelseskontrakter samt varetage sager om løn, administration af ferie og sygdom, tjenestefrihed mv.
Du får en bred kontakt til chefer og medarbejdere i Domstolsstyrelsen. Du vil også få et tæt samarbejde med Statens Administration.
Bliv en del af et engageret og fagligt stærkt team
Vi er 21 engagerede medarbejdere i HR-centeret. Vores hverdag kendetegnes ved arbejdsglæde, videndeling, uformelt samarbejde og godt humør. Vi tager fælles ansvar og interesserer os for helheden.
Det er vigtigt for os at yde god og professionel service samt at løse vores opgaver med høj kvalitet.
Vi sørger naturligvis for at give dig den bedst mulige indføring i vores organisation, systemer og personaleadministrative processer.
Du har blik for detaljer og fokus på kvalitet og service
Vi er på udkig efter en ny kollega, der
- sætter en ære i at levere et produkt af høj kvalitet til tiden
- er serviceminded og bliver motiveret af at hjælpe brugere og kolleger
- er grundig og struktureret, herunder god til selv at planlægge sin arbejdstid
- arbejder selvstændigt og selv kommer med løsningsforslag
- kan formulere sig klart og korrekt – både skriftligt og mundtligt – samt er god til tal.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at aftale et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat fra den 1. januar 2027.
Du bliver omfattet af en flekstidsordning og får mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen, når det er foreneligt med opgaverne.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveau ”Hemmeligt” og kan opretholde denne under hele din ansættelsesperiode. Du kan læse mere i “Sådan bliver du sikkerhedsgodkendt”.
Du får arbejdssted på Amagerfælledvej 56, 2300 København S.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk. Her kan du også møde en række ansatte i Domstolsstyrelsen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-souschef Rikke Ladefoged på tlf. 41 10 06 51.
Ansøgningen
Vi skal have modtaget din ansøgning i vores rekrutteringssystem senest mandag den 9. november 2026.
Du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevante uddannelsespapirer og evt. udtalelser.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi forventer at holde indledende samtaler den 16. og 18. november 2026 og 2. samtaler i uge 48.
Dette jobopslag fra Domstolsstyrelsen er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Domstolsstyrelsen? Slå job op gratis på jajob.dk.