Stilling som videnskabelig assistent inden for Retorik, Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet · CVR 29979812
Løn ikke oplyst
Dansk krævet
På kontoret
Copenhagen
Importeret fra Jobnet
Ved Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, opslås en stilling som videnskabelig assistent til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Stillingen omfatter 30 timer om ugen og er tidsbegrænset til 6 måneder.
Introduktion
Sektion for Retorik varetager forskning, der angår retorikkens rolle i samfundet, samt uddannelse i retorik fra BA- til ph.d.-niveau. Uddannelserne i Retorik (BA og KA) er både teoretiske, analytiske og praktiske. De studerende arbejder i løbet af deres uddannelser med mange forskellige former for kommunikation og deres funktioner. De beskæftiger sig kritisk med retorikkens historie og samfundsmæssige betydning og lærer samtidig det retoriske håndværk gennem praktiske mundtlige og skriftlige øvelser og praksisnær udvikling af kreative løsninger på kommunikationsudfordringer.
Flere oplysninger kan findes her: komm.ku.dk/forskning/retorik.
Foruden her: ku.dk/studier/bachelor/retorik og ku.dk/studier/kandidat/retorik.
Stillingsindhold
Du vil selvstændigt skulle tilrettelægge og gennemføre undervisning, eksamination og vejledning af studerende. Arbejdsopgaverne omfatter undervisning på BA-kurset Retorisk skrivning, sprog og stil og KA-kurset Retorikfaglig innovation og rådgivning. Undervisning på andre kurser kan også komme på tale, ligesom vejledning af BA-projekter og opgaver i forbindelse med projektorienteret forløb kan det. En mindre del af arbejdstiden kan gå til akademisk udvikling eller andre opgaver. Den endelige sammensætning af opgaver sker efter aftale med uddannelseslederen.
Kvalifikationskrav
Vi forventer, at du har relevant arbejds- og undervisningserfaring, helst på universitetsniveau, og som minimum en kandidatuddannelse i Retorik. Det betragtes som en fordel, hvis du er fortrolig med sproglig-stilistisk analyse (herunder syntaks), har erfaring med facilitering af feedback-forløb og/eller med retorikfaglig rådgivning i bred forstand.
Du kan læse mere om kvalifikationskrav til videnskabelige assistenter i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter (retsinformation.dk).
Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg stilling” i Adobe PDF eller Word format.
Ansøgningen skal skrives på dansk og indeholde følgende bilag:
Rekrutteringsprocessen
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Institutlederen nedsætter et fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgere. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere på bedømmelsen.
Læs mere om rekrutteringsprocessen på Københavns Universitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 18,07 % af løn og pensionsgivende tillæg. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg på baggrund af kvalifikationer.
Ligestilling og diversitet på Københavns Universitet
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. For yderligere oplysninger om ligestilling og diversitet på Københavns Universitet og universitets deltagelse i HRS4R HR Excellence in Research se: HR Excellence in Research – University of Copenhagen (ku.dk)
Kontakt
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til uddannelsesleder Christine Isager: e-mail: isager@hum.ku.dk.
Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos HR Søndre, e-mail: HR-soendre@adm.ku.dk - angiv venligst ID nummer: 211-0433/26-2O #2 ved henvendelse.
Ansøgningsfristen er den 8. november 2026, kl. 23:59 CET.
Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning. Der kan ændres i den indsendte ansøgning frem til ansøgningsfristens udløb.

- Ansøgningsbrev (max. 1 side)
- CV (angiv e-mail og telefonnummer)
- Dokumentation for uddannelse (bachelor- og kandidatbevis)
- Eventuelt andet relevant materiale

Dette jobopslag fra Københavns Universitet er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Københavns Universitet? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
✓ Verificeret CVR
Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu