jajob.dk

Barselsvikariat for akutmedicinsk speciallæge til Akutklinikken, Amager Hospital

Region Hovedstaden · CVR 29190623

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
Hvidovre
Slået op
For 6 dage siden
Ansøgningsfrist
4. november 2026
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Jobnet
Amager Hospital søger et vikariat for speciallæge til vores Akutklinik med tiltrædelse pr. 1.1.27 eller efter aftale. Vikariatet strækker sig til 31.5.27 og er således på fem måneder.

Akutklinikken omfatter medicinsk modtagelse, skadestue, lægevagt og observationsafsnit med 15 senge. Stillingen er med arbejde kun i modtagelsen og observationsafsnittet, ikke skadestue eller lægevagt.

Akutklinikken er en del af Afdelingen for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, som fordeler sig på både Amager og Hvidovre Hospital. På Amager er der ud over Akutklinikken en Lungemedicinsk og Endokrinologisk sektion, som har et sengeafsnit med 20 pladser og ambulant funktion på både Amager og Hvidovre matriklen. Vi indlægger hos og samarbejder desuden tæt med både den kardiologiske og geriatriske afdeling på Amager Hospital.

I vores medicinske modtagelse varetages triagering, undersøgelse og behandling af akutte medicinske patienter, som visiteres via 1813, CVI og 1-1-2. Patientgrupperne er indenfor en bred vifte af medicinske specialer. Afsnittet er kendetegnet ved tæt tværfagligt samarbejde, som er særlig tæt pga. Akutklinikkens mindre størrelse ift. de større akuthospitaler. Der er højt flow, med ca. 700 ugentlige patientkontakter. Patienterne visiteres hele døgnet fra medicinsk modtagelse til hospitalets sengeafsnit og det tætte samarbejde med sengeafsnittene vægtes højt. Skadestuen passes af en separat gruppe læger, både fastansatte og timelønnede konsulenter. Lægevagten passes af timelønnede konsulenter.

Akutsektionen består af 1 ledende overlæge og 5 speciallæger. Desuden er der 25 uddannelseslæger i HU, introduktion og KBU-forløb.

Udover akutsektionen har afdelingen en endokrinologisk sektion på Amager matriklen med 4 speciallæger samt et varierende antal lungemedicinere fra Hvidovre.

Både endokrinologisk og akutsektionen har hver en uddannelsesansvarlig overlæge.



Som speciallæge i Akutsektionen får du ansvaret for at arbejde med

  • Udvikling og vedligeholdelse af høj faglig standard og relevante kompetencer hos læger med funktion i akutområdet
  • Modtagelse, behandling, koordinering og flowstyring i Akutklinikken
  • Stuegang på observationsafsnit med 15 senge for korte indlæggelsesforløb
  • Supervision og uddannelse af yngre læger
  • Deltagelse i udvikling af det tværsektorielle samarbejde
Vi forventer, at du

  • Har solid klinisk erfaring indenfor det akutmedicinske område, gerne speciale i akutmedicin. Da dette er et vikariat, må man også gerne søge hvis man ikke er speciallæge.
  • Kan tage ansvar og beslutninger
  • Er en god kommunikator/samarbejder
  • Er indstillet på vagtarbejde
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Kan samarbejde med tværfaglige aktører som er involveret i det samlede akutte patientforløb både på og udenfor hospitalet.
Arbejdstiden er 8-15.30 og vagtarbejdet er med tilstedeværelse fra 8-20 og derefter beredskabsvagt fra hjemmet resten af døgnet. Der er weekendtjeneste ca. hver 4. uge. Du kan aktuelt forvente ca. 3 bagvagter pr måned.

Vi tilbyder: Et godt arbejdsmiljø med fokus på relationer, professionel patienttilgang og høj faglighed samt mulighed for at understøtte din personlige og professionelle udvikling.

Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Interesserede ansøgere uanset køn, alder, religion eller andet etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist

4.11.26. Samtaler forventes afholdt 11.11.26 om formiddagen.



Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den netop indgåede fælles overenskomst med Danske Regioner.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Peter Polzik på tlf 40577761 eller mail peter.vadim.polzik@regionh.dk

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Region Hovedstaden