jajob.dk

Ph.d.-stipendiat inden for Women’s Health Epidemiological Research

Region Hovedstaden · CVR 29190623

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Hillerød Importeret fra Jobnet
Ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, søger vi en ambitiøs og analytisk stærk kandidat til en ph.d.-stilling med tiltrædelse 1. januar 2027.
Du bliver en del af et voksende forskningsmiljø inden for Women’s Health Epidemiological Research og får en central rolle i både gennemførelsen af et selvstændigt ph.d.-projekt og i opbygningen af et stærkt epidemiologisk forskningsmiljø på Nordsjællands Hospital.
Ph.d.-projektet vil omhandle kvinders sundhed og anvende epidemiologiske metoder og danske sundhedsdata. Projektet indgår i et bredere forskningsprogram inden for Women’s Health. Det konkrete forskningsområde vil blive præsenteret nærmere til ansættelsessamtalerne.

Du vil sammen med forskningsledelsen skulle bidrage til udviklingen af forskningsmiljøet, herunder vejledning og understøttelse af præ- og postgraduate forskningsprojekter, datahåndtering, statistiske analyser, videnskabelig publicering og udvikling af nye forskningsprojekter. Du vil arbejde tæt sammen med klinikere, forskere og studerende og få mulighed for at præge udviklingen af et forskningsmiljø i vækst.

Vi søger primært en kandidat med baggrund i data science, folkesundhedsvidenskab, biostatistik, medicin eller tilsvarende. Stærke analytiske kompetencer og erfaring med programmering og statistisk analyse vægtes højt.
Vi tilbyder et ambitiøst og tværfagligt forskningsmiljø og mulighed for at udvikle stærke kompetencer inden for epidemiologi, biostatistik og Women’s Health research.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse afhængigt af finansiering og udviklingen af forskningsmiljøet.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og relevante aftaler i Region Hovedstaden.

Ansættelsen er betinget af indskrivning som ph.d.-studerende ved Graduate School of Health and Medical Sciences, Københavns Universitet.

Ansøgningsfrist er mandag d. 2. november 2026.
Ansættelsessamtaler vil finde sted fredag den 13. november mellem kl. 9.00-11.00.

Spørgsmål vedrørende dette opslag skal rettes til:
Amani Meaidi, læge og forsker ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital: amani-meaidi@live.dk, tlf.: +45 61 42 80 02.

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu