jajob.dk

SOSU-assistent søges til vores tværfaglige team i Pleje og Rehabilitering Abildgården/ Bjerggården, Aarhus Kommune

CBV Bofælleskab Skødstrup - hus 1-3 · CVR 55133018

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Aarhus Importeret fra Jobnet
SOSU-assistent til Pleje og Rehabilitering i Team Abildgården/ Bjerggården


Er du klar til at gøre en forskel hver dag? Vil du arbejde i et tværfagligt team, der brænder for at understøtte borgere i at bevare deres funktionsevne og livskvalitet? Og trives du samtidig med længerevarende borgerforløb, hvor du får mulighed for at opbygge tætte relationer og et solidt kendskab til den enkelte? Så er det måske dig, vi søger til vores team!



Hos Sundhed og Omsorg arbejder vi for, at borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og ressourcer. I pleje og rehabilitering varetages sygepleje, pleje, praktisk hjælp, træning og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på helhedspleje, sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.



Om afdelingen:

I Pleje og Rehabilitering Team Abildgården/ Bjerggården vil du blive en del af en engageret personalegruppe med mange kompetence. Vi er et team, hvor det gode arbejdsmiljø er noget vi skaber i fællesskab med ordentlighed, hjælpsomhed og højt humør. Vi arbejder systematisk med forbedringsarbejde og lægger stor vægt på det gode samarbejde.



Her er ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut. På tværs i organisationen har vi desuden en bred pallette af sparringspartnere blandt andet diætister, farmakonomer, kvalitetsudviklere, APN og nøglepersoner inden for demens, hjerneskade, misbrug, psykiatri og socialt udsatte.

For alle faggrupper gælder det, at opgaveløsningen foregår ud fra en helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at du selvstændigt eller sammen med de øvrige faggrupper deltager i helhedsindsatsen omkring borgeren, for at sikre en stærk tværfaglig indsats.



Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes 5 ledetråde og er i gang med implementeringen af delvist selvstyrende kontaktteams, hvilket harmonerer godt med den nye ældrelov og dens bærende værdier om selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse, tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.



Borgergrundlaget i Abildgården/ Bjerggården er kendetegnet ved stor diversitet, hvilket gør at to dage aldrig er ens. Vi samarbejder tæt med forskellige nøglepersoner, MSB og andre aktører i borgerens liv. Du får derfor mulighed for at arbejde med mere og mindre komplekse rehabiliterings- og omsorgsforløb, som kræver høj faglighed og tæt samarbejde med både borgere og kolleger.



Vi tilbyder:

  • En introduktion, der er tilpasset dine kompetencer og erfaring
  • Et tværfagligt team, hvor samarbejde og faglighed er i fokus
  • Høj grad af indflydelse og ansvar for dine forløb i samarbejde med borgerne og dine kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • Faste møder og tværfaglige konferencer
  • Faste møder med tværfaglig sparring
  • Relevante kurser og sidemandsoplæring, så du kan føle dig tryg i opgaverne
  • Sparring med og følgeskab af kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut


Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i nedenstående:


  • Du er uddannet SSA og har mod på målgruppen og opgaverne
  • Du arbejder struktureret, problemløsende og med et helhedsorienteret blik – også når det kræver kreativitet og fagligt overblik
  • Du er fagligt funderet, ansvarlig og har mod på at tage klinisk lederskab
  • Du trives i en kompleks og uforudsigelig hverdag
  • Du kan inddrage borgerens ressourcer og netværk, samt sætte værdifulde mål med borgeren
  • Du skal være deltagende i helhedspleje og kunne se meningen med dette
  • Du evner at skabe tillidsfulde relationer og arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en aktiv del af teamet
  • Du indgår i og bidrager til et positivt monofagligt og tværfagligt samarbejde med lyst til udvikling
  • Du har en naturlig forståelse for rehabilitering og betragter det som en integreret del af dine daglige opgaver
  • Du har erfaring med dokumentation og CURA, men ikke et krav.


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 01.12.2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.



Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sarah Larsen-Ledet Tlf.: 41856076, lasar@aarhus.dk



Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.



Ansøgningsfristen er den 20.11.2026



Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25.11.26, kl. 12.00-15.00





I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.





Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.






Dette jobopslag fra CBV Bofælleskab Skødstrup - hus 1-3 er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for CBV Bofælleskab Skødstrup - hus 1-3? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu