jajob.dk

Pædagog til Jobbasen i KommuneKram

Holbæk Kommune · CVR 29189447

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Holbæk Importeret fra Jobnet

Holbæk Kommunes beskyttede beskæftigelsestilbud Jobbasen søger en pædagog på 37 timer ugentligt pr.1. januar 2027.

Om Jobbasen

Jobbasen er en afdeling under kerneområdet Voksne, Handicap og Psykiatri i Holbæk Kommune, der tilbyder beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103.

Målgruppen består af borgere, hvis funktionsnedsættelse blandt andet kan skyldes udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade, psykiatriske eller sociale udfordringer.

Du bliver en del af et tværfagligt medarbejderteam med 17 kolleger og kommer til at arbejde i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i fokus. Jobbasen består af flere afdelinger, som hver især tilbyder meningsfulde beskæftigelsesaktiviteter tilpasset den enkelte borgers ressourcer og behov.

Er du nysgerrig på vores arbejde, kan kan du se mere om Jobbasen her TV2 ØST

Vores kerneopgave

Vi arbejder ud fra et arbejdsmarkeds rettet perspektiv, hvor målet er at udvikle borgernes kompetencer og bringe dem så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt.

Vores værdier og faglige tilgang

Vi arbejder ud fra værdierne:

Åbenhed, ordentlighed og høj faglighed

Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i Borgeren ved roret og metoden KRAP.

Om stillingen

Du bliver tilknyttet KommuneKram, som er Jobbasens genbrugsbutik og beskæftigelsestilbud. Her samarbejder du med syv kolleger og omkring 40 borgere med nedsat funktionsniveau.

Din vigtigste opgave bliver at understøtte borgernes udvikling, trivsel og deltagelse i arbejdsfællesskabet. Samtidig indgår du aktivt i butikkens daglige drift, hvor effekter fra genbrugspladsen sorteres, klargøres og præsenteres til salg.

Stillingen vil som udgangspunkt være tilknyttet legetøjsafdelingen.

Dine arbejdsopgaver

Du skal blandt andet:

  • Vejlede og yde praktisk støtte til de borgere, du er kontaktperson for
  • Understøtte borgernes udvikling af arbejdsrelaterede og personlige kompetencer
  • Deltage i de daglige opgaver, der får KommuneKram til at fungere
  • Samarbejde med hjemmevejledere, sagsbehandlere og pårørende
  • Dokumentere borgernes indsatsmål i fagsystemet Nexus
  • Forestå løn- og timeregistrering af borgernes fremmøde
  • Bidrage til et positivt og udviklende arbejdsmiljø for borgere og kolleger

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job med stor grad af selvstændighed
  • En arbejdsplads i løbende udvikling
  • Tre årlige faglige og pædagogiske udviklingsdage, herunder KRAP kurser
  • Medindflydelse og ansvar i hverdagen
  • Fokus på trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling
  • Engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø med høje ambitioner

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet pædagog
  • Har kendskab til målgruppen eller erfaring fra socialområdet
  • Er psykisk og fysisk robust
  • Har gode relationskompetencer
  • Arbejder anerkendende og respektfuldt
  • Kan skabe struktur og overskuelighed for borgerne
  • Har fokus på borgernes ressourcer og udviklingsmuligheder
  • Kan planlægge, organisere og understøtte arbejdsopgaver i praksis
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau
  • Har kendskab til KRAP eller lyst til at arbejde ud fra metoden

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Arbejdstiden ligger primært mandag til fredag i tidsrummet kl. 07.45-16.30.

Da KommuneKram holder åbent den 1. lørdag i hver måned kl. 10.00-15.00, må der forventes lejlighedsvise lørdagsvagter.

Vi beder dig vedhæfte relevante uddannelsespapirer samt dokumentation for gennemførte kurser og efteruddannelse.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Jimmy E. Jensen på telefon 72 36 39 31

eller

Koordinator Louise Vestergaard på telefon 72 36 39 35.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. november 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. november 2026 på Jobbasen, Mellemvang 7, 4300 Holbæk.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Dette jobopslag fra Holbæk Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Holbæk Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu