Pædagog søges til Vuggestue i hjertet af Skovshoved
Gentofte Kommune · CVR 19438414
I hjertet af Skovshoved finder du vores gamle Arne Jacobsens bygning med både varme og sjæl.
Vi søger en pædagog, der brænder for at skabe en hverdag med varme, omsorg, leg og udvikling i en lille vuggestue i et integreret dagtilbud. Vi er 2 vuggestuefællesskaber med et team af 7 voksne, hvor du er den vi mangler til at fuldende puslespillet. Vi er både nye og erfarne i et team der samarbejder omkring at gøre hverdagen den bedste for både store og små. Vi arbejder både med aldersintergreret børnefællesskaber, men også i aldersopdeling.
Der er 3 børnefællesskaber i børnehaven, der ligeledes arbejder på tværs af grupperne. Børnehaven og vuggestuen vægter et højt fagligt samarbejde, så børnene møder stabilitet i den gode overgang fra vuggestue til børnehave.
Vi har gode rutiner og er altid nysgerrige på nye input. Vi er bestemt et hus i udvikling og prioriterer sparring og evaluering.
Som noget nyt i Gentofte og er du uddannet pædagog garanteres du tid til forberedelse hver uge. Som 37 timers ansat vil du kunne forberede dig 3 timer ugentlig, disse timer kan dog ikke gemmes eller overføres, da de skal bruges i din arbejdstid pr uge :-)
Vi har elcykler, havn og naturen i baghaven. Vi er kreative og æstetiske. Vi har et godt kollegialt sammenhold. Vi brænder alle for at gøre det bedste vi kan, hver dag.
Hvis det har vagt din interesse er du meget velkommen til sende en ansøgning. Vil du høre mere omkring stillingen kan du ringe til Lene Guhle, Leder på 23484270 - eller vi kan også starte med en kop kaffe
Dette jobopslag fra Gentofte Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Gentofte Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.