jajob.dk

Speciallæge i lungemedicin på Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Aalborg Universitetshospital Syd · CVR 29190941

Søg på virksomhedens side ↗
Løn ikke oplyst Dansk krævet På kontoret Hjørring Importeret fra Jobnet
Speciallæge i lungemedicin på Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling?
Medicinsk Afdeling på Regionshospital Nordjylland søger en speciallæge i lungemedicin til en spændende stilling pr. 01.01.27 eller efter aftale.

Om stillingen

Som speciallæge i lungemedicin bliver du en central del af et engageret team, der arbejder med et bredt spektrum af lungemedicinske patienter. Du vil indgå i driften på Lungemedicinsk Afsnit og referere fagligt til den ledende overlæge for lungemedicin samt organisatorisk til cheflægen på Medicinsk Afdeling.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Klinisk arbejde i sengeafsnit og ambulatorium
  • Undervisning af yngre læger, lægestuderende, plejepersonale og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i udvikling af patientforløb og tværfagligt samarbejde
  • Vagtforpligtelse i intern medicinsk bagvagt (på tjenestested)
Er du lektorkvalificeret, kan et klinisk lektorat komme på tale.



Vi tilbyder

  • Et dynamisk og hjælpsomt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer
  • Fokus på kvalitet og kontinuitet i patientforløb
  • Moderne faciliteter og veludstyret ambulatorium
  • Individuelt kursusbudget på ca. 24.000 kr. årligt til faglig udvikling
  • Fleksibel tilrettelæggelse af vagtskema med hensyn til individuelle ønsker
Om Lungemedicinsk Afsnit

  • 18 sengepladser med behandling af et bredt spektrum af lungemedicinske patienter
  • Tilbud om NIV-behandling og High-flow såvel under indlæggelse som i eget hjem
  • Veludstyret ambulatorium I tilslutning til sengeafsnit med combiboks, IOS, NO, manitol- og metakolintest, anstrengelsestest, EHV, gangtest og flytest. Dertil foretager vi provokationer for mistænkt lægemiddelallergi
  • Tæt samarbejde med Intensiv
Lægeteamet består aktuelt af 4 lungemedicinske speciallæger samt HU-læger understøttet af erfarne sygeplejersker.

Vi forventer, at du

  • Er speciallæge i lungemedicin med interesse for benign lungemedicin
  • Vægter høj faglighed og tværfagligt samarbejde
  • Har lyst til undervisning og vidensdeling
  • Er serviceminded, struktureret og trives med et højt patientflow
Hvor skal du arbejde?

Regionshospital Nordjylland tilbyder behandling af høj faglig kvalitet i moderne rammer og vægter et godt samarbejdsmiljø. Vi prioriterer uddannelse og har et aktivt forskningsmiljø med Center for Klinisk Forskning i spidsen.
Medicinsk Afdeling dækker specialerne lungemedicin, gastroenterologi, ældremedicin, reumatologi, generel intern medicin/Diagnostisk Center samt Lindrende Behandling og Sportsmedicinsk Center.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er fuldtid.
Ansøgningsfrist den 01.12.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14.12.26.



Dette jobopslag fra Aalborg Universitetshospital Syd er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Aalborg Universitetshospital Syd? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu