Projektleder – Large & Complex PMO
Deloitte · CVR 43575511
Firmabeskrivelse
Med mere end 8.000 medarbejdere er Deloitte en af de største rådgivnings- og revisionshuse i Norden. Vi hjælper vores kunder med at navigere komplekse teknologiske og forretningsmæssige transformationer ved at kombinere dyb faglig viden med førende kompetencer inden for revision, skat, rådgivning og konsulentydelser.
I vores Audit & Assurance PMO arbejder vi på tværs af Large & Complex, som er den del af vores revisionsforretning, der betjener nogle af Danmarks største virksomheder. Vi er et team af passionerede projektledere, der brænder for at skabe struktur samt sikre kvalitet og effektivitet. Vi tilbyder et unikt fagligt fællesskab, hvor du som projektleder får frihed under ansvar og mulighed for at påvirke og drive komplekse projekter til succes.
Stillingsbeskrivelse
Som projektleder i vores PMO vil du spille en central rolle i at understøtte og styre komplekse revisionsprojekter. Din opgave vil være at sikre høj kvalitet i revisionen ved at bruge din faglige baggrund inden for revision og stærke projektledelseskompetencer i tæt samarbejde med revisionsteamet. Rollen er derfor ikke med et revisionsfagligt fokus, men du vil være dedikeret til projektledelse af revisioner. Din indsats vil være afgørende for, at projekterne lever op til høj kvalitet, deadlines og kundetilfredshed.
Sæt dit aftryk på opgaver som:
- Planlægge og strukturere store og komplekse revisioner fra start til slut
- Koordinere revisionsteams, specialister og kunderelationer
- Skabe overblik og beslutningsgrundlag samt sikre, at deadlines og budgetter overholdes
- Bidrage til optimering og udvikling af vores processer i PMO’et
Kvalifikationer
Vi leder efter en erfaren og struktureret projektleder, der kan navigere i komplekse projekter med mange interessenter. Din baggrund som revisor gør dig i stand til at forstå revisionsprocessen, mens dine evner til at skabe overblik og struktur sikrer projektets succes.
Du bidrager med følgende til teamet:
- 2-5 års erfaring inden for revision
- En passion for projektledelse i revision
- Stærke samarbejdsevner og evne til at bygge relationer
- En struktureret tilgang til projektledelse
- Evnen til at håndtere ændringer og bevare overblikket i pressede perioder
Selv hvis du ikke umiddelbart genkender dig selv i alle de beskrevne kvalifikationer, ønsker vi stadig at opfordre dig til at ansøge om stillingen, hvis du mener, at dine kompetencer kan bidrage positivt til vores team.
Yderligere oplysninger
Vil du være en del af vores team?
Klik på knappen ”jeg er interesseret” ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team.
Send din ansøgning, cv og karakterudskrift inden ansøgningsfristen 30.10.2026. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så vi anbefaler dig at søge hurtigst muligt.
forventede startdato: 01.01.2027
Tøv ikke med at kontakte Emma Wiig Dau, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi opfordrer alle kandidater til at søge stillingen, uanset alder, køn (kønsidentitet eller kønsudtryk), seksuel orientering, religion, etnicitet, nationalitet eller handicap.
Vi ser frem til at høre fra dig!
In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.
Dette jobopslag fra Deloitte er hentet fra SmartRecruiters. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗