Logistikkoordinator - IT logistik i forsvaret

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Vordingborg KAS

З Jobnet
Vil du være med til at opbygge og drive et logistikelement, der skal sikre en stabil og lokal drift af koncernens it-systemer?

Har du lyst til at være en del af en afdeling, hvor der er forventning til videreudvikling af dine faglige kompetencer?

Så har du nu muligheden for at være med til at understøtte en af Danmarks største it-løsninger, hvor tilgængelighed, driftsstabilitet og performance spiller en helt central rolle i Forsvarets operative opgaveløsning nationalt og internationalt.

Om os
Cyberdivisionen (CD) er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Cyberdivisionens overordnede opgave er at drive, vedligeholde og udvikle koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer og yde daglig support til brugere i Forsvaret. Med ca. 800 medarbejdere og hele Forsvarsministeriets område som modtager, er Cyberdivisionen en af Danmarks største IT-koncerner.

Vi er på en spændende rejse, hvor vi er midt i en gennemgribende IT-modernisering. Vi er i gang med en implementering af en helt ny strategi, der bl.a. byder på ny teknologi, etablering af nye datacentre og en helt ny organisation.

Cyberdivisionens ansigt udadtil er vores IT-supportafdeling, der via lokale IT-servicecentre, kaldet LITS, yder brugersupport til alle medarbejdere i Forsvarsministeriets koncern. Brugersupporten omfatter bl.a. udlevering og ombytning af det IT-materiel, som anvendes i hele Forsvarsministeriets område.

Arbejdsmiljøet er præget af at være dynamisk og uformelt, med fokus på faglighed og ønske om udvikling. Vi har et stærkt fokus på kompetenceudvikling, udvikling af klare retningslinjer og smidige arbejdsprocesser, samt et stærkt fællesskab, hvor vi sparrer og hjælper hinanden.

Om stillingen
Vi leder efter en rutineret logistikkoordinator, som kan bevare overblikket i en dynamisk hverdag med flere samtidige opgaver og, som evner at opbygge netværk såvel internt som eksternt. Forsvarets ERP-system, DeMars, som bygger på SAP, bliver din arbejdsplads store dele af dagen.

Du bliver en del af et velfungerende logistikelement, som består af fire medarbejdere, heraf en elementleder. Elementets opgave er at koordinere og understøtte logistikken i IT-supportafdelingen. Konkret omfatter det støtte til- og opfølgning på LITS rekvirering af såvel prognosestyret som behovsstyret IT-materiel op mod Forsvarets centrale depoter.

Du skal herudover støtte logistikelementets øvrige medarbejdere med controlling og oplæring af IT-supportafdelingens medarbejdere, i lokal drift af en fabrik/lagerstruktur bestående af flere end 30 myndighedsbeholdninger samt et tilsvarende antal lagerbeholdninger, fordelt i hele Kongeriget. Du skal i den forbindelse påregne et mindre antal rejsedage (10-15) årligt i Danmark og Grønland.

Du får en elementleder (chefsergent), som respekterer din faglighed, og giver dig rammer til at udvikle både dig selv og dine opgaver. Når der er behov for det, har lederen din ryg, og når det giver mening, er du helt i front. Dine personlige udviklingsmuligheder er derfor i gode hænder.

Om dig
Vi forventer at, du har en erhvervsuddannelse eller erhvervsakademiuddannelse inden for logistik. Det kunne fx være en kontoruddannelse med speciale i logistik, logistikøkonom eller tilsvarende.

  • Du skal have stærke kompetencer indenfor ERP-systemer, meget gerne SAP, da Forsvarets system bygger på dette. Hvis ikke du har erfaring med SAP, så skal du lære indforstået med skulle gennemføre en række interne kurser relativ kort tid efter din tiltræden.
  • Du skal have kørekort, kategori B.
  • Du er et udpræget ordensmenneske, og trives med at løse opgaver selvstændigt eller på baggrund af korte direktiver. Du bevarer overblikket i opgaveløsningen, tager initiativ og udviser handlekraft i en travl hverdag.
  • Du har gode sociale kompetencer og er med på, at vi i elementet skal have fokus på at gøre hinanden gode, og dermed har et fælles ansvar for vores trivsel.
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste arbejdssted bliver i Vordingborg, hvor resten af elementet er fysisk placeret.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Anker Ørbæk på telefon 2555 2116.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på mobil 5171 1535

Ansøgningsfristen er den 30. november 2026. Ansættelsestidspunktet er 1. januar 2027 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Cyberdivisionen
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, it-arkitektur, netværk og it-systemer. Det kræver alt fra it-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det it, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel, hvad enten det er netværk, telefoner eller it i kampvogne eller i kampfly, på skibe eller på land.

Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en it-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.

Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem it ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.

Це оголошення від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (16287180)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Відгукнутися на сайті компанії