Vi leder efter en studieadministrativ koordinator til vores Studieadministration

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi

З Jobnet

Studieservice på Zealand servicerer og understøtter studerende, kursister og kolleger samt sikrer og udvikler driften af vores uddannelser. Som medarbejder på Zealand vil du hurtigt opdage, at der er kort vej fra tanke til handling, og at alle kan komme til orde med gode ideer.

Kan du se dig selv i rollen som studieadministrativ koordinator på en spændende arbejdsplads, hvor du har en central rolle i at medvirke til en positiv udvikling af Zealand som uddannelsesinstitution? Så er det dig vi søger.

Til vores team Studieforløb og Eksamen søger vi en ny kollega med forståelse for god forvaltningsskik og sagsbehandling, som også er stærk til systemer og processer. Vi leder efter en ny holdspiller, som er vant til at finde løsninger på administrative udfordringer i samarbejde med kollegaer og ledelse.

Studieservice består af 3 afdelinger med i alt ca. 45 medarbejdere, der tilsammen arbejder med studieadministration, Studievejledning, frontservice samt praktik og internationalisering. Du er tiltænkt en række opgaver i en mangfoldig hverdag med en stor kontaktflade, hvor du skal samarbejde med dine nære kolleger i Studieservice, med studieledere og undervisere på uddannelserne.


Du skal:

  • samarbejde med kolleger på tværs af teams om systemer, data, processer osv.
  • være aktiv i den fortsatte digitalisering og automatisering af Zealands administration og arbejde med de effektiviseringsmuligheder, der er inden for drift af uddannelser og arbejdsgange
  • udføre driftsopgaver i det fælles team, herunder eksamensplanlægning, skemalægning, afgørelsesnævn, indberetning, sagsbehandling og mange andre opgaver, som knytter sig til drift af erhvervsakademiets uddannelser inden for både fuldtid- og efteruddannelse. Opgaverne løses i primært i esas, Wiseflow, Moodle, TimeEdit, ESDH. Microsoft Office-pakken samt andre specialsystemer.
  • kunne trives i storrumskontor, hvor sparring er en del af hverdagen

Hvilken faglig profil søger vi?

Vi søger en serviceorienteret administrativ profil som har en relevant uddannelse og gerne erfaring med administration og administrative processer. Du skal være stærk på samarbejde og trives med at arbejde i et team.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med studieadministration eller administration i en uddannelsesinstitution
  • har forståelse for uddannelsesadministrative processer og samspillet mellem undervisere, ledelse og administration
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet i studieadministrative systemer som esas, Wiseflow, Moodle og Studiesager
  • kan bidrage positivt til videreudviklingen af eksisterende arbejdsgange og processerer positiv og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • har et højt humør og foretrækker at fokusere på løsninger fremfor udfordringer

Du vil indgå i et erfarent team, hvor der både er fokus på sikker drift og løbende udvikling af de studieadministrative processer. Vi lægger vægt på videndeling og samarbejde, og vi forventer, at du aktivt bidrager til at videreføre og udvikle den praksis, der understøtter uddannelsernes kvalitet og de studerendes studieforløb.

Praktiske oplysninger

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest muligt derefter

Ansættelse og aflønning afhænger af din uddannelsesbaggrund og sker i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og enten Akademikerne (AC-overenskomsten) eller Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Arbejdsstedet er Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej 21 i Køge, og der vil forekomme opgaver, der skal løses på vores øvrige lokationer efter behov.

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nederst på siden. Søg allerede i dag og senest 22. november 2026.

Vi afholder samtaler løbende.

Vil du høre mere om Zealand og jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kathrine Christoffersen på mail kach@zealand.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk

Це оголошення від Zealand - Sjællands Erhvervsakademi взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Zealand - Sjællands Erhvervsakademi? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (31661471)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
Відгукнутися на сайті компанії