IT Supporter med ansvar for Servicedesk
Ege CarpetsHerning
Netværkstekniker til Herningsholm IT-center
Herningsholm IT-center, der er en del af Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, er et hosting- og supportcenter for 37 uddannelsesinstitutioner, og vi servicerer flere end 50.000 registrerede brugere.
Vi er 26 ildsjæle, og vi søger en ny kollega til at hjælpe os med at levere kvalitet og god service til alle uddannelsesinstitutionerne i vores fællesskab. Vi værdsætter højt humør og trivsel på arbejdspladsen og er stolte af kvaliteten af vores arbejde. Hos os prioriterer vi kvalitet frem for at tælle minutter. Samtidig går vi op i, at en aftale er en aftale. Vores motto er: ”Vi leverer varen”.
Arbejdsopgaver
Som netværkstekniker vil du indgå i netværksteamet, der varetager drift og kundesupport på institutionernes kablede og trådløse netværk, som primært er baseret på HPE Aruba, Juniper og Ciscos platforme. Du vil deltage i design og implementering af nye løsninger samt i udvikling, udbedring og fejlsøgning i eksisterende løsninger, herunder beskyttelsen af disse.
Teamets opgaver løses ofte i dialog med de lokale supportere ude på skolerne og nogle gange med slutbrugerne. Oftest kan opgaverne løses fjernstyret, nogle kræver fysisk tilstedeværelse på skolerne.
Vi arbejder tæt sammen, og du står aldrig alene med en opgave. Som en siderolle håndterer netværksteamet desuden drift og support af institutionernes Linux-baserede systemer samt den tekniske drift af Navision. Du vil naturligvis også blive oplært inden for disse områder.
Vi forestiller os, at du:
• er uddannet datatekniker, IT-teknolog eller datamatiker – eller har tilsvarende uddannelse/erfaring
• har en bred interesse for netværksteknologier og viljen til at lære nyt
• har gode kommunikations- og koordineringsevner
• har et positivt sind og et godt humør
• er serviceminded og initiativrig
• kan arbejde både selvstændigt og i team
• fungerer godt i pressede situationer og er klar til at tage fat, når der er travlt
• du taler og forstår dansk og engelsk.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med routingsprotokoller samt opsætning, vedligeholdelse og fejlfinding af netværk, både kablede såvel som trådløse teknologier. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med automatisering af netværksvedligehold. Vi lægger dog størst vægt på, at kemien passer mellem dig og IT-centrets øvrige medarbejdere, og at du har viljen til at lære og løse nye opgaver.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte IT-chef Carsten Ørkilde på tlf. 2542 4515 eller afdelingsleder Mads Toustrup på tlf. 2542 4816.
Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse: 1. januar 2027.
Stillingen er på fuld tid, og ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Der er en betalt pensionsordning.
Digital ansøgning
Send din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser via knappen "søg jobbet" nederst på siden. Ved problemer kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.
Ansøgningsfrist
Fredag den 27. november 2026 kl. 09.00.
På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en moderne og veldrevet uddannelsesinstitution med adresser i Herning og Ikast, 2.600 årselever og 450 ansatte. Vi tilbyder en bred vifte af tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse samt kursusforløb.
Це оголошення від Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Ege CarpetsHerning
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserSkive
BizbrainsVejle
SCUSkanderborg
team.blue Denmark A/SSkanderborg
JN DATASilkeborg
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…