Akutsygeplejersker til den fælles regionale akutsygepleje på Amager og Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden

З HR-Manager

Vil du være med til at forme en ny regional akutsygepleje i det nære sundhedsvæsen? Motiveres du af høj faglig kvalitet, selvstændige kliniske vurderinger og sammenhængende borgerforløb på tværs af sektorer? Og trives du i en hverdag, hvor opgaverne er varierede, og hvor du får mulighed for at præge udviklingen? Så er det måske dig, vi søger. 

Vi søger sygeplejersker til både stillinger med blandede vagter og faste nattevagter. 

Du bliver en del af en nyetableret enhed med omkring 25 erfarne sygeplejersker, hvoraf langt de fleste har erfaring fra kommunale akutfunktioner. Vi er i gang med at opbygge en fælles regional akutsygepleje, og du får derfor mulighed for både at bidrage til udviklingen og være med til at sætte dit præg på den daglige praksis. 

Akutsygeplejen har tre baser med kontorpladser i Høje-Taastrup, Hvidovre og Tårnby, som benyttes i dag- og aftentimerne. Nattevagten har fremmøde i Hvidovre. 

En hverdag tæt på borgeren 

Som sygeplejerske i akutsygeplejen arbejder du selvstændigt med komplekse sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og på sundheds- og omsorgspladser. Du samarbejder tæt med praktiserende læger, hospitalets specialer, hjemmeplejen, 1813 og øvrige relevante samarbejdspartnere. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • Akut sygeplejefaglig vurdering og behandling af borgere. 

  • Observation, monitorering og opfølgning på komplekse borgerforløb. 

  • IV-behandling, prøvetagning og andre avancerede sygeplejeopgaver. 

  • Forebyggelse af unødige indlæggelser. 

  • Koordinering og samarbejde på tværs af hospital, kommuner og almen praksis. 

  • Rådgivning og vejledning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere. 

Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor sparring, videndeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen. 

Din profil 

Vi søger en erfaren sygeplejerske, der har lyst til at tage ansvar for komplekse borgerforløb og bidrage til udviklingen af fremtidens akutsygepleje. 

Du har en nysgerrig og undersøgende tilgang til dine opgaver og trives med selvstændige kliniske vurderinger. Du kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag og er god til at omsætte beslutninger til praksis. 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Er uddannet sygeplejerske. 

  • Har en tydelig sygeplejefaglig profil og erfaring fra en kommunal akutfunktion eller en anden udekørende funktion. 

  • Gerne har erfaring med akut, kritisk og kompleks sygepleje fra hospitalsregi. 

  • Har stærke relationelle kompetencer og trives med tværsektorielt samarbejde. 

  • Trives med selvstændige beslutninger, komplekse kliniske vurderinger og klinisk lederskab. 

  • Har lyst til at bidrage aktivt til opbygningen af en ny regional akutsygepleje. 

Det er en forudsætning, at du har kørekort og er tryg ved at køre bil i tæt bytrafik. 

Om Center for Borgernær Sundhed 

Center for Borgernær Sundhed er en nyetableret enhed på Amager og Hvidovre Hospital. Fra 1. januar 2027 overtager centeret ansvaret for akutsygeplejen og driften af 138 sundheds- og omsorgspladser fordelt på fem matrikler i ni kommuner i Sundhedsråd Amager og Vestegnen. 

I forbindelse med overgangen bliver cirka 200 medarbejdere en del af centeret. 

Vi er i gang med at opbygge en ny organisation, hvor vi sammen skal udvikle arbejdsgange og samarbejdsrelationer, der understøtter et sammenhængende og borgernært sundhedsvæsen. 

Læs mere om Center for Borgernær Sundhed og de fem lokaliteter for sundheds- og omsorgspladser, hvor akutsygeplejen også har kontor: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/borgernaersundhed  

Løn og ansættelsesforhold 

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. 

Stillingerne ønskes besat pr. 1. februar 2027 eller efter aftale. Den gennemsnitlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer om ugen. 

Dit fremmøde vil være på en af akutsygeplejens tre baser i Høje-Taastrup, Hvidovre eller Tårnby. Dit fremmøde kan variere fra vagt til vagt. 

Du kan finde flere oplysninger om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk. 

På Amager og Hvidovre Hospital ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.  

Yderligere oplysninger om stillingen 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommende oversygeplejerske Sheima Afrisham, tlf: 23 99 43 29. 

Ansøgning  

Upload din motiverede ansøgning, CV samt evt. relevante bilag senest onsdag den 16. december.  

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt mandag d. 21 eller tirsdag d. 22 december 2026 

 

Це оголошення від Region Hovedstaden взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Region Hovedstaden? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (29190623)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Region Hovedstaden
Відгукнутися на сайті компанії