Psykomotorisk terapeut til basisgruppe i Barndommens Land

Københavns Kommune

З Jobnet
Brænder du for at skabe nærværende relationer, trygge rammer og stærke fællesskaber? Har du en kropslig og relationel tilgang til børns trivsel og udvikling, og har du lyst til at være med til at forme hverdagen i vores basisgruppe?

Så er det måske dig, vi søger.

Om os
I marts åbnede vi seks basispladser i børnehaven. De seks basisbørn har deres egen stue, hvorfra de kan søge ud på de andre almene stuer, når overskuddet er til det.

Vi er en institution med tre børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Naturen er vores profil og omdrejningspunktet for dagligdagen. Vi har en ny legeplads med naturmaterialer, køkkenhave og frugttræer samt to indendørs naturværksteder.

Vi er en personalegruppe, der vægter arbejdsfællesskabet, fagligheden og samarbejdet på tværs højt. Vi lægger vægt på omsorg for børnene og på, at vi sammen skaber rammer, hvor alle børn får mulighed for at trives, udvikle sig og være en del af fællesskabet.

Dine opgaver
Som psykomotorisk terapeut i basisgruppen bliver du en del af det daglige arbejde med at skabe trygge og udviklende rammer for børnene. Du bringer din særlige faglighed i spil i det tværprofessionelle samarbejde med kollegerne.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • arbejde struktureret med pædagogiske rutiner og aktiviteter, hvor børnenes behov og forudsætninger er i centrum
  • deltage aktivt i relationsarbejdet og understøtte børnenes trivsel og udvikling gennem en kropslig, sanselig og nærværende tilgang
  • have blik for sammenhængen mellem krop, følelser, sanser, relationer og deltagelse i fællesskaber
  • anvende bevægelse, leg og kropslige erfaringer som en del af det pædagogiske arbejde
  • understøtte børn, der har brug for særlig hjælp til at finde ro, regulere sig og deltage i hverdagens fællesskaber
  • bidrage til et stærkt forældresamarbejde
  • samarbejde tæt med dine kolleger om at skabe en sammenhængende og inspirerende hverdag for børnene
Vi søger dig, som

  • er uddannet psykomotorisk terapeut
  • gerne har erfaring med børn og med børn, der har behov for en særlig støtte i hverdagen
  • er engageret, imødekommende og nærværende i mødet med børn, forældre og kolleger
  • har en kropslig og relationel forståelse af børns trivsel og udvikling
  • kan omsætte din faglighed til konkrete aktiviteter og handlinger i børnenes hverdag
  • arbejder struktureret og tager ansvar ind i den fælles opgave med at skabe mangfoldige børnefællesskaber
  • har lyst til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde, hvor forskellige fagligheder bringes i spil omkring børnene
  • har et positivt og udviklingsorienteret mindset og ser værdien i fællesskab, dialog og samarbejde
Vi tilbyder

  • en unik mulighed for at præge og udvikle en helt ny basisgruppe
  • dygtige og engagerede kolleger, der gerne vil samarbejde og lære af hinanden
  • en institution i udvikling med plads til faglige ambitioner og forskellige faglige perspektiver
  • et varmt og inkluderende arbejdsmiljø
  • faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger Danske Psykomotoriske Terapeuters overenskomst og aftaler. Stillingen er som udgangspunkt med en arbejdstid på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december eller andet efter aftale.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kamilla på 29 65 27 45, hvis du vil høre mere om stillingen og vores basisgruppe. Vi glæder os til at høre fra dig - og måske byde dig velkommen i vores nye basisgruppe i Barndommens Land.

Søg via linket senest mandag den 30. november 2026
Vi holder samtaler løbende

Це оголошення від Københavns Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Københavns Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (64942212)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Københavns Kommune
Відгукнутися на сайті компанії